Få Apple Music til halv pris som studerende i Danmark

Apple lancerer studierabat til Apple Music i blandt andet Danmark, så du kun skal af med omkring 50 kroner om måneden for Apples store musikkatalog.

Få Apple Music til halv pris som studerende i Danmark

Apple har længe haft studierabat på meget af dets hardware, men aldrig software – indtil i dag, for nu giver Apple også rabat til studerende i Danmark ved køb af et abonnement til Apple Music.

Ifølge Techcrunch er der tale om en rabat på 50 % af det individuelle abonnement, men da priserne på Apple Music varierer rundt omkring i verden, kan rabatten naturligvis også svinge en smule. Rabatordningen på Apple Music er nemlig under udrulningen lige nu, og derfor kendes den eksakte danske pris endnu ikke.

Læs også:  Apple Music klar til Android

Sikkert er det i hvert fald, at studierabatten foruden Danmark også udrulles i USA, Storbritannien, Tyskland, Irland, Australien og New Zealand. Måden du kan sikre dig rabatten på, er at din studiemail skal valideres gennem udbyderen UNiDAYS.

Studierabatten kan både bruges af nye brugere i forbindelse med oprettelse af et Apple-id og eksisterende brugere, der allerede måtte abonnere på Apple Music. For sidstnævnte skal du blot ind i indstillingerne for at ændre dit abonnement fra din browser eller via appen til iOS eller Android. Studierabatten kan være aktiv i maks. 4 år, og selv i de måneder, hvor du ikke er studieaktiv på grund af eksempelvis ferie, gælder rabatten.

Læs også:  Nu understøtter Sonos officielt Apple Music

Hvis du ikke er studerende på et dansk universitet eller videregående uddannelse, hvor sådanne studieordninger typisk gælder, kan du altid gøre et godt køb med familieabonnementet, hvor op til 6 personer får adgang til Apple Music for kun 149 kroner om måneden.

Historiens videre forløb

Temaet døde ikke med det første redaktionelle stik. mobilsiden har bragt sagen videre. 5/5/2016 fulgte redaktionen op med nyheden om Skaberne bag Apples Siri på vej med ny virtuel assistent – Den næste artikel om emnet finder du her. Meget er sket siden. Du kan klikke her for seneste nyt om sagen..