Få fingrene i en hvid iPhone 4
Selvom der ifølge teleoperatørerne går indtil 2011, inden den hvide iPhone 4 kommer ud til kunderne, betyder det ikke, at en hvid iPhone 4 ikke kan skaffes.
En udenlandsk techblog bragte fornyligt billeder af den hvide og sorte ved siden af hinanden – og nu er Mobilsiden.dk helt eksklusivt kommet i besiddelse af aktuelle danske fotos, af netop en hvid iPhone 4.
Vi har gjort, hvad vi kan, for at fastslå validteten af billederne – og vores bedste bud er, at de er rigtige nok. Det er dog ikke det samme som, at den endelige hvide iPhone 4, ikke har fået ændringer i farvetoningen, når den sættes i masseproduktion.
Vores kilde oplyser, at det faktisk er muligt at fremskaffe telefonen i denne farve, hvis man har pengene og kender de rigtige kanaler.
Den hvide iPhone 4 fungerer i øvrigt fuldstændig som den sorte.
Skulle du have lyst og penge på lommen, er modellen på billederne til salg for 9.999 kroner.
Læs også:
– Kæmpetest af iPhone 4