Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Få lækre babes på mobilen

Få lækre babes på mobilen

Nu skal M!s læsere ikke længere sidde med bladet foran sig for at se babes. Nu kommer nyheder og videoklip af/med de lækre babes på mobilen sammen med ringetoner. Eller hvad med et par scoreguides, hvis du er i byen og ikke lige kan finde den rigtige replik?

Lækre babes i både videoer og bileder direkte på mobilen. M! er nu klar med en mobil udgave af magasinet.
Lækre babes i både videoer og bileder direkte på mobilen. M! er nu klar med en mobil udgave af magasinet.

Vores tro følgesvend, mobilen, er med os overalt, uanset hvor vi befinder os. Derfor har forlaget Benjamin, som det første forlag herhjemme, valgt også at satse på det mobile marked. Det sker med magasinet M!

Det første magasin på det mobile marked var bilmagasinet Vmax, som startede i begyndelsen af april. Danmarks mest læste mandeblad M! følger nu trop, og der er gratis adgang for alle frem til den 1. juli.

”Fra i dag er det muligt at hente hotte nyheder, billeder, lyde og video direkte fra M! til mobilen. Du kan f.eks. downloade en video til telefonen og se levende billeder af de babes, du læser om. Fra mobilen kan du også koble dig på det mobile internet, der bl.a. rummer masser af drengerøvs ringetoner og grafik, som du kan tune og style din mobil med,” fortæller Anders Kragelund, der står i spidsen for Benjamins nye læserservice.

Hvis man vælger at få M! på sin mobil vil det blive muligt, at se mange af bladets ”babes in action” eller komme tæt på de mange forsidepiger, hvis det er det man har lyst til.

M! tager også læserne med bag om forsider og med på fotoshoot. I denne måned kan du f.eks. downloade en video og følge fotooptagelserne den svenske forsidemodel, Elin Grindemyr,

Det nye mobiltiltag fra forlaget Benjamin, inviterer alle læserne til selv at deltage i magasinets univers og samtidig skabet det også en ny platform for dialog.

”Når vi lancerer mobiltjenester i M!, satser vi på at komme endnu tættere på vores læsere. Mobiltelefonen er altid med i lommen, og det giver os en unik mulighed for at gå i dialog med læserne - uanset om de sidder i toget, er sammen med vennerne, i skole eller på job, ” siger chefredaktør Dennis Christiansen, som er spændt på responsen.

Så kan alle vi piger jo bare håbe på, at vi også snart får muligheden for at læse Woman på mobilen!

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies