Få mere batteripower på din iPhone

Med et beskyttende etui er det muligt at fordoble batteritiden på din iPhone.

Få mere batteripower på din iPhone

Hvis du er en ekstra flittig iPhone bruger, kender du sikkert følelsen af panik, når den er ved at løbe tør for strøm – og du er langt fra en stikkontakt.

En iPhone har det nemlig med at gå død for strøm, når den bliver brugt ekstra meget til at tale i, streame videoer eller høre netradio med.

Men det kan den nye Juice Pack Air fra firmaet Mophie lave om på. Det hårde cover beskytter din iPhone, men giver den vigtigst af alt mere batteritid. Op til dobbelt så lang batteritid, lover firmaet.

Også til iPhone 4

Mophie har lavet batteri-covers til både iPhone 3 og iPhone 3Gs, og nu er de også klar med ekstra batterihjælp til den nye iPhone 4.

Coveret fungerer ganske simpelt ved, at det ‘slides’ på iPhonen. Bag på coveret er der så fire LED-indikatorer der viser, hvor meget ekstra batteri du har tilbage. Du kan slå det ekstra batteri fra og til, som du har lyst.

Med til coveret følger et USB-stik, så du kan oplade både Juice Pack Air og din iPhone samtidig. Også når coveret sidder fast på iPhonen, kan du synkronisere med iTunes.

Mophie Juice Pack Air til iPhone 4 koster ca. 470 kroner (eksklusiv fragt).

Andre battericovers

Case-Mate har lavet et fuel-lite cover, der beskytter og giver længere batteritid. Case-Mate koster cirka 290 kroner eksklusiv fragt, men Case-Mate kan også købes i Bilka (gælder ikke alle Bilka’er) til 350 kroner.

Du kan se en demonstration af Case-Mate her

Philips har også lavet et form for cover, der giver længere batteritid på din iPhone 3 eller 3Gs.

Seneste nyt i fortællingen

Emnet fik sin fortsættelse. mobilsiden kunne ikke slippe historien. Allerede d. 2/7/2010 bragte vi nyt i sagen med artiklen; Sony Ericsson Xperia X10 mini pro – er bare pro (mobiltest) – Fortsættelsen om emnet kan læses her. Tjek også seneste nyt om temaet her.