Få mobilrabat med budgetappen Spiir

Budgetappen Spiir introducerer kontante rabatter, bonusser og skræddersyede tilbud til brugerne.

Få mobilrabat med budgetappen Spiir

Når budgettet skal overholdes og kontoerne skal have sorte tal, er budgetappen Spiir en oplagt mobilkompagnon. I sin nuværende form, kan du administrere og overvåge din konti, for at holde styr på indtægter og forbrug.

Men nu kan du også spare penge. Fra denne uge bliver app’en styrket med medlemsfordele, hvor du ved at benytte app’en samtidig kan få rabat på tjenester og services.

”Vores mål er at forhandle gode produkter og priser hjem til den voksende skare af Spiir-brugere. Tanken minder mest om en digital udgave af en indkøbsforening, hvor vi kan tilbyde nogle gode besparelser på produkter, som passer til rigtig mange. På den måde kan Spiir være med til at give de unge en besparelse på deres udgifter – måned efter måned.” forklarer Spiir-direktør Rune Mai til mobilsiden.dk.

Første rabat som tjenesten har forhandlet i hus er et mobilabonnement hos teleselskabet Plenti. Ved at benytte Spiir, kan du få barberet 20 kr. hver måned af mobilregningen. Benytter du tilbuddet, får du derfor Plentis standardpakke med fri tale, SMS og data på mobilen til 99 kr./md. Med Spiir koster Plentis underholdningspakke 179 kr./md.

Læs også:  Spiir – få styr på økonomien [APP-TEST]

Flere bonustilbud på vej

Medlemsbesparelsen vil på sigt kunne udnyttes på en vifte af tilbud, udvalgt ud fra Spiirs brugernes økonomiske aktivitet. Her tæller app’en mange unge brugere, hvorfor Spiir satser på at fokusere på tilbud indenfor forsikring, mobiltelefoni, internet, streaming-tjenester samt fitness og sport.

”Det næste bliver at finde en forsikringspartner, som er digital og kan lave gode meningsfulde produkter til unge og studerende. Dernæst går vi efter sport – sikkert i form af billige fitnessabonnementer og lignende.” siger Rune Mai.

På sigt vil Spiir udarbejde tilbud i samspil med lokale forretninger og kæder. ”Vi vil også introducere belønninger for det liv du lever, ved automatisk at skaffe dig klækkelige rabatter i de livsstilsbutikker du allerede bruger og kender til.”, her fortsætter Rune Mai, ” allerede fra i år vil der være Spiir-belønninger at hente hos et par landsdækkende kæder.”

Spiir tæller i dag 65.000 brugere, hvoraf 80 procent er i segmentet mellem 18 og 30 år. Spiir regner med at brugerbasen vil vokse til 100.000 inden årets udgang.

Du kan læse mere om Spiir på selskabets hjemmeside.

Se også:  10 apps der kan spare dig mange penge [TIP]

Seneste nyt i sagen

Efterfølgende tog fortællingen en ny drejning. mobilsiden fulgte op på sagen. 20/7/2017 gik vi videre med en ny vinkling på emnet Kunder flygter fra Telia: 158.000 færre kunder på et år – Læs fortsættelsen her. Læs også seneste nyt om emnet her.