Få op til 1500 kroner refunderet ved køb af Windows-bærbar [DEAL]

Microsoft har søsat en ny kampagne i Danmark, så du kan få refunderet op til 1.500 kroner ved køb af en ny bærbar computer med Windows.

Få op til 1500 kroner refunderet ved køb af Windows-bærbar [DEAL]

Hvis du skal til at købe en ny bærbar computer, bør du tage et ekstra kig hos landets forhandlere af forbrugerelektronik. I går søsatte Microsoft nemlig en såkaldt cashback-kampagne i Danmark, hvor du kan få op til 1500 kroner af beløbet refunderet ved køb af en kvalificeret pc.

Kampagnen går i al sin enkelthed ud på, at jo højere et beløb, du køber en computer for, desto flere penge får du refunderet tilbage, hvis computeren er blandt de kvalificerede, og hvis du sender en ansøgning.

Det sker inde på Microsofts hjemmeside, hvor du fra den 2. maj 2017 kan ansøge om at få refunderet dele af beløbet af din bærbare pc købt i perioden 17. april til 7. maj.

Læs også: Windows 10 Creators Update ude nu: Husk dette før du opdaterer

Kravene for at få refunderet dele af beløbet er, at du køber en bærbar pc med Windows Home eller Pro, som har en skærmstørrelse mellem 9,5″ og 19”. Derudover skal den have en processor fra Intel. Opfylder din nyindkøbte computer kravene, kan du se frem til følgende tilbagebetaling alt efter computerens pris:

Købspris Penge tilbage
 4.475 – 5.974 kr.  400 kr.
 5.975 – 7.474 kr.  550 kr.
 7.475 – 10.474 kr.  750 kr.
 10.475 kr. +  1500 kr.

Blandt de forhandlere, som tager del i kampagnen, er Wupti, Bilka, Elgiganten, Computersalg, Føniks, og Komplett, så der er utvivlsomt lidt at vælge mellem, hvis du skal have opgraderet den bærbare computer – eller måske have fundet en gave til konfirmanden. Det foregår som bekendt her, hvis du vil ansøge om at få refunderet beløbet – og husk at det skal gøres mellem 15 og 45 dage efter købet.