Få styr på dine opladere og ledninger

Ligner din bunke af mobilladere, hovedtelefoner og andre ledninger en fuglerede? Skab orden med Recoil Winder.

Få styr på dine opladere og ledninger

Jeg er klar over, at dette indlæg vil komme til at minde lidt om et indslag fra TV-shoppen, men produktet Recoil Winder har faktisk gjort noget godt for mig.

Mit køkkenbord har i lang tid lignet en fuglerede af ledninger fra mobilladere, hovedtelefoner og andet elektroniklegetøj med en ledning.

Det har irriteret mig selv, fordi jeg skulle rode med ledninger og filtre dem fra hinanden, når jeg skulle bruge en bestemt oplader. Mere har det nok irriteret min kone, der har klaget over mit rod i vores nye køkken.

Jeg blev præsenteret for Recoil Winder og jeg må blot konstaterer, at produktet fik ryddet op i køkkenet.

Produktet består af nogle spoler, der med en fjeder kan ”spole” ledningen op, så den ikke ligger og roder.

Recoil Winder gør hvad en skal, men alt er ikke lysegrønt, og jeg havde da også nogle småproblemer med produktet.

Når en ledning har været ”spolet” ind og ud et par gange mister Recoil Winder en gang i mellem sin evne til at ”spole”. Det kan dog afhjælpes ved at dreje manuelt på spolehjulet.

Når alt kommer til alt, så udfører Recoil Winder sit job. Jeg har ikke noget ledningsrod, og bedst af alt, min kone er tilfreds.

Produktet er udført i plastic og koster ca. 189 for en pakke med tre spoler og en bordholder.