Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Få TDC, Telenor og Telia på samme mobil med multiSIM

Få TDC, Telenor og Telia på samme mobil med multiSIM

Ipvision tilbyder, som de første på det danske marked, multiSIM, der giver brugeren friheden til, at vælge det bedste mobilnetværk, der hvor han eller hun er.

Som det første firma på det danske marked, er ipvision a/s nu klar med multiSIM, der giver brugeren fuld frihed til at vælge det bedste mobilnetværk ud fra af hvor han eller hun befinder sig.

Fra starten af tilbyder ipvision, at TDC, Telia (Sverige) og Telenor kan være på samme SIM-kort, men inden længe vil ipvision udvide multiSIM-løsningen så den også gælder for mobilnet i flere europæiske lande.

 - ”Vi vil hurtigst muligt udvide antallet af lande, som er dækket af multiSIM kortet. I første omgang vil det nok være nabolandene omkring Danmark, men vi lytter til vores kunders ønsker og justerer vores udbud derefter. Vi har gode forbindelser til teleselskaber overalt. Så har kunderne særlige ønsker om et specifikt land eller flere lande, er det bare at tage fat i os,” fortæller Kenneth Andreasen, administrerende direktør i ipvision.

Dette kan også løse problemet med, at romaing oftest kan være en dyr oplevelse.

Med multiSIM kan du have tre teleselskaber på samme SIM-kort ad gangen.

Kenneth Andreasen, adm. direktør (tv.) og Peter Reich, direktør (th.)
Kenneth Andreasen, adm. direktør (tv.) og Peter Reich, direktør (th.)

MultiSIM – giver dig mulighed for at vælge

Inspirationen til multiSIM er kommet fra, at firmaets kunder har ansatte der ofte er på farten.

 - ”Hvis man f.eks. vil have Telenor på arbejdet, TDC i privaten og Telia, når man er i Sverige, behøver man ikke længere have flere mobiltelefoner eller hele tiden skifte SIM-kort. Med multiSIM kan man frit vælge det mobilnetværk, man har brug for i situationen. Det gøres ganske enkelt fra en rullemenu, der ligger under mobiltelefonens indstillinger,” fortæller direktør i ipvision, Peter Reich, i en pressemeddelelse.

MultiSIM kan også hjælpe de mobil-kunder, som støder på problemet med manglende dækning i visse områder fra forskellige teleselskaber. Det kan eksempelvis være i sommerhuset eller langt ude på landet.

Mobiltelefonnummeret forbliver det samme.

Du kan læse mere om multiSIM her.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Jan Kowalski 23-03-2013 12:57:46

test

0 0

Om brug af cookies