Få tysk eller engelsk ordbog på mobilen

Skal du bruge hjælp til oversættelser på ferie er en ordbog på mobilen en mulighed.

Få tysk eller engelsk ordbog på mobilen

Livet kan blive noget lettere, når du sidder på den franske fortovsrestaurant, og ikke kan tyde menukortet. Nu behøver du blot tage mobilen frem, og du kan slå ordet op. Det er Politikens Forlag, der står bag servicen.

Udover fransk kan du også downloade en engelsk, tysk, italiensk og spansk ordbog.

Tjenesten har været tilgængelig siden august 2007, og ifølge mobile manager hos JP/Politikens Hus Thomas Hvidt, har kunderne vist stor interesse.

Han siger til Ekstrabladet, at interessen skyldes balancen mellem pris, brugervenlighed og ikke mindst produktets relevans. Erfaringen bekræfter også rigtigheden i at lancere andre typer af bøger til mobilen.

Står du og skal sydpå til sommer, eller bare gerne vil have en ordbog inden for rækkevidde, så kan du downloade den mobile ordbog ved at sende en sms med teksten Ordbog til 1218 (alm sms-takst). Det koster 49 kroner at købe en ordbog til mobilen.

Læs mere om tjenesten på mobilordbog.dk