Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Face-ID fadæse - Se Apples livedemo kikse [VIDEO]

Face-ID fadæse - Se Apples livedemo kikse [VIDEO]

Apples nye biometriske ansigtsgenkendelse, Face ID, kiksede under Apples liveevent. Se hvad der gik galt her.

Foto: apple.com

Med den nye iPhone X vælger Apple at skrotte Touch ID-fingeraftrykslæseren til fordel for en mere avanceret og, ifølge Apple, sikrere løsning.

Under aftenens iPhone-keynote gik det dog galt for Apples chefingeniør Craig Federighi blot får sekunder efter, at produktchef Phil Schiller fik understreget, at Face ID er tyve gange sikrere end Touch ID.

Da Federighi løftede den nye iPhone X, nægtede enheden i første omgang at genkende ham for i anden omgang at bede om backup-koden. Face ID teknologien lignede, for en stund, et flop.

Se også:  Apple iPhone X - supermobilen til det næste årti

Face ID klarer frisag

Ved nærmere eftersyn af fadæsen lader det dog ikke til, at der er selve Face ID-teknologien, som fejlede under præsentationen.

Da Craig Federighi i andet forsøg bliver bedt om koden til telefonen, dukker beskeden ”Your passcode is required to enable Face ID" op - en besked der minder om den, der opstår, når en iPhone har været slukket i længere tid eller genstartet for nyligt. Det er derfor ikke Face ID der fik sessionen til at kikse, men rettere at telefonen ikke var klargjort til præsentationen.

Det vil dog give grund til røde ører hos selskabet, som med Face ID tager et sats ved helt at skrotte den ellers så udbredte fingeraftrykslæser.

Hvor effektivt Face ID-teknologien fungerer, vil først blive fastslået omkring lanceringen af iPhone X den 3. november, når de første brugere vil kunne få fingrene i telefonen.

Læs også:  Her er Apple iPhone 8 og 8 Plus

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies