Facebook afviser Facebook-phone

Stifteren af Facebook Mark Zuckerberg afviser rygterne om en Facebook-phone, men lancerer nye funktioner i Facebook.

Facebook afviser Facebook-phone

Mark Zuckerberg meddelte her til aften, at Facebook ikke udvikler en såkaldt Facebook-phone.

– “Vi laver sociale netværk og ikke telefoner. Og vi vil udvikle sociale applikationer,” fortalte stifteren af Facebook.  

Derved maner Facebook-chefen de mange rygter om en Facebook telefon i jorden.  

På pressekonferencen i Palo Alto løftede Facebook i stedet sløret for tre  nye Facebook-funktioner:

Single Sign-On

Udvidelse af ‘Places’

‘Deals’

Screendump fra Facebook pressemødet i Palo Alto. Det viser ideen bag Single Sign-On.

‘Deals’ og Single Sign-On

Single Sign-On betyder, at når du først er logget ind på Facebook, skal du ikke indtaste email og password for at bruge ‘tredje-parts’ applikationer.

Også funktionen ‘Places’, der endnu ikke kan bruges i Danmark, er blevet kraftigt forbedret, og kommer nu også til Android. 

Funktionen kommer til at fungere som ‘åben platform’ som andre applikationer, og udviklere, kan bruge.

‘Deals’ giver nye muligheder

Til sidst lancererde Facebook funktionen ‘Deals’.

‘Deals’ gør det muligt for brugerne at finde tilbud fra butikker tæt på hvor de er – og med mobilen i hånden gå ind og få f.eks. en gratis øl.

Butikker kan på en enkelt side på Facebook oprette en ‘Deal’, og derefter kan Facebook brugere se tilbuddet og benytte sig af det.

Det store amerikanske tøjfirma GAP har allerede oprettet en ‘Deal’ der lyder på 10.000 gratis jeans til de Facebook brugere, der ser tilbuddet på telefonen først.

Det vides ikke, hvornår det bliver muligt at benytte sig af de nye Facebook-funktioner i Danmark.  

Du kan se en gennemgang af hele Facebook mobile-event’en her