Facebook for Android v1.7 er ude nu

Android-brugerne kan nu hente en opdateret Facebook-app, som indeholder en række nyheder.

Facebook for Android v1.7 er ude nu

Efter en række småopdateringer over de seneste måneder, er Facebook for Android, nu klar med en app-update med flere forskellige nyheder.

Noget af det nye er et opdateret design på ens profilside, samt på gruppe-vægge.

Det er også blevet muligt bedre at kontrollere, hvem man deler forskellige ting med. Programmet skulle også kunne matche de personlige indstillinger, man har i sin onlineprofil.

Fra app’en kan man nu også tagge venner og steder i indlæg. Tagging er ligeledes blevet muligt i fotos.

I oplysningerne omkring programmet skrives også, at meddelelser og notifikationer skulle være forbedret.

Facebook for Android version 1.7.1 kan nu hentes fra Android Market.