Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Facebook Hello: en app der sorterer i dine opkald

Facebook Hello: en app der sorterer i dine opkald

Facebook lancerer Hello, en app der gør det nemmere og billigere at ringe og se hvem der ringer.

Når telefonen ringer og nummeret er ukendt, kan man være i tvivl om hvorvidt opkaldet overhovedet skal besvares. Denne lille hverdagsproblematik vil Facebook adressere med Hello - et alternativ til din Android-mobils opkaldsapp.

Har du Hello installeret, vil Facebooks slå nummeret op i deres store brugerdatabase for at finde det tilhørende match. App’en kan derfor vise dig hvem der ringer op - selvom nummeret ikke figurerer blandt dine kontakter.

Du vil kunne se lige præcis hvem der ringer, et profilbillede samt oplysninger om fælles Facebook-venner, e-mail adresse og hvor de ringer fra.

Modtager du uønskede opkald kan du blokere nummeret og app’en vil videreføre opkaldet direkte til din telefonsvarer.

Se også: Gør Facebook lynhurtig med officiel Facebook Lite-app [TIP]

Integreret søgning

I Hello udvider Facebook søgefunktionen. Nu kan du udover at søge på numre blandt dine kontakter, søge på lokale butikker og restauranter direkte fra app’en. Du slipper derfor for først at søge efter din favoritrestaurants telefonnummer for derefter at skulle kopiere det over til opkaldsapp’en.

Visuelt ligner Facebook Hello meget Messenger-applikationen. Du får samme minimalistisk Android-Lollipop look og en enkel intuitiv brugergrænseflade.

Du kan hente og prøve den gratis opkalds-app her på Google Play Store.




Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies