Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Facebook klar med tabletoptimeret design til Android

Facebook klar med tabletoptimeret design til Android

Facebook er klar med nyt design til Android-tablets, der gør bedre brug af den større skærm. Se hvordan det nye design ser ud her.

Sådan ser det nye design ud på Facebook optimeret til Android-tablets.
Sådan ser det nye design ud på Facebook optimeret til Android-tablets.

Facebook-appen til Android har længe været udskældt for ikke at gøre brug af den ekstra skærmplads, der er på tablets. I stedet får du samme design som på smartphones strukket ud i fuld bredde.

Det vil Facebook ifølge droid-life langt om længe gøre noget ved. I den seneste version af Facebook er der foretaget flere store designændringer, sådan at pladsen udnyttes langt bedre på store tablets.

Læs også: Facebook lancerer officielt Lite version til Android

I toppen er ikonerne til notifikationer, startskærmen, indstillinger, venneanmodninger og beskeder flyttet til en særskilt blå menu, mens søgefeltet er placeret i højre side.

På startskærmen med alle Facebook-opslag er designet nu todelt, sådan at der i højre side er en smal kolonne som på webudgaven af Facebook. Her er der plads til mindre bokse som fødselsdage, begivenheder, nyheder og nyt fra grupper. Du kan også se, hvad der hitter i øjeblikket.

Læs også: Sådan slipper du for spilinvitationer på Facebook [TIP]

Ved at klikke på det lille ikon øverst til højre kan du bringe vennelisten frem og se, hvem der er online og sende beskeder til dem. Der er altså flere designelementer i den nye tabletoptimerede Facebook-app, der er hentet direkte fra webudgaven.

Stadig plads til forbedring

Det er dog langt fra alle områder af Facebook-appen til Android, der er optimeret til tablets med den seneste opdatering. Hvis du skriver et opslag, får du stadig et tekstfelt fra mobildesignet, der er strukket helt ud i bredden.

Det samme gælder, hvis du åbner fanen med genveje til begivenheder, spil, sider, grupper og indstillinger.

Læs også: Nyt tiltag i Facebook: Mere fokus på venner frem for nyheder

Der er altså plads til forbedring, men Facebook har vigtigst af alt taget det første store skridt til at gøre oplevelsen væsentligt bedre på tablets med Android. Det er endnu uvist præcist hvilke tablets, der har det nye design aktiveret. Du skal i hvert fald benytte dig af version 39.0.0.178 eller nyere.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies