Facebook på arbejdet koster milliarder

Hver dag snupper hver fjerde dansker flere Facebook-pauser på arbejdspladsen. Og det er dyrt for samfund og arbejdsgiverne.

Facebook på arbejdet koster milliarder

Er en facebook-pause et naturligt afbræk i arbejdsdagen eller tager det overhånd? En rundspørge fra analyseinstituttet Wilke tyder på, at mange danskere bruger for meget tid på ’likes’ og kommentarer.

Undersøgelsen slår fast, at næsten en ud af fire danskere logger på mindst to gange under arbejdsdagen. Og det kan mærkes det på bundlinjen. Ifølge tidligere tal fra Wilke, koster det næsten 11 milliarder kroner årligt når medarbejdere browser Facebook på kontoret.

Tip: Her er 5 fede Facebook tips til Android

Både Dansk Erhverv og Dansk Arbejdsgiverforening beklager at vi bruger tiden på andet end arbejde. Ansættelsesretschef Flemming Dreesen undrer sig til avisen.dk: ”Tallene i undersøgelsen slår stort ud. Det under mig, hvor meget tid folk generelt bruger på private gøremål på arbejdet.

Skaber nye bånd

Forskere i sociale medier mener, at udviklingen bunder i nye måder at være social på arbejdspladsen. Lisbeth Klastrup, lektor of forsker i sociale medier ved IT Universitet København uddyber:” Før sludrede man måske mere med kollegaerne ved kaffemaskinen i køkkenet eller i rygepausen. Nu kan man have et digitalt fællesskab på Facebook

Hun pointerer at interne sociale medier spirer i store virksomheder. Idéen her er, at anvende de sociale netværk til konstruktive formål. ”Så kan man eksempelvis trykke ‘synes godt om’, når en kollega er færdig med en arbejdsopgave. Det kan skabe sammenhæng og arbejdsglæde,” forklarer hun til avisen.dk.

Undersøgelsen viser dog også, at næsten tre ud af fem adspurgte, slet ikke benytter sig af Facebook på arbejdet.