Facebook retter genvejs-forvirring på Android

Nye genveje til Facebook har skabt forvirring hos Android-brugerne. En opdatering er nu klar.

Facebook retter genvejs-forvirring på Android

Facebook har lanceret Facebook for Android i version 1.9.0, der bød på en række nye features og stabilitets-forbedringer. Med i pakken var også nye genveje, der skabte forvirring blandt brugerne.

Flere undrede sig over, at der nu var to kamera-ikoner – og et Messenger ikon.

Udviklere har dog hurtigt justeret ikonerne, til også at indeholde et lille Facebook-logo, så man nu lettere kan se, at der ikke er tale om den almindelige kameragenvej.

Opdateringen gør det dog ikke muligt at fjerne de nye genveje, som flere Android-brugere på nettet, oplever som irriterende.

Den hidtil nyeste Facebook-version hedder nu 1.9.1.