Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Facebook undskylder for årsgennemgang

Facebook undskylder for årsgennemgang

På Facebook har man de seneste dage kunnet se et kort sammendrag af ens år, men det er ikke alle, der er glade for det

Det tilbageblik på året det gik, som Facebook automatisk har lavet til en de seneste dage, har ikke været udelukkende gode stunder. Automatikken bag funktionen har haft uheldige resultater hos nogle Facebook-brugere, og det undskylder Facebook nu for.

Eric Meyer er en af dem, der har fået et uheldigt resultat ud af Facebooks tilbageblik, da hans personlige tilbageblik nævnte hans 6-årige datters død tidligere på året.

I en blogpost skriver Meyer, at han er klar over, at det et stykke hen af vejen er tilfældighedernes spil, at hans datters død kom med i funktionen. Han mener dog også, at dette let kunne være undgået, og at appen er uhensigtsmæssigt designet.

Læs også: Facebook pynter selv på dine billeder

Blandt andet nævner Meyers opslag både ordene 'død' og 'sørgelig dag', og de ord burde være nok til at blive sorteret fra. Meyer mener også, at appen skulle være til tilvalg og ikke komme automatisk.

Facebooks Jonathan Gheller har siden undskyldt til Eric Meyer for at have mindet ham om den tragiske hændelse, men Gheller siger samtidig, at appen har været en god ting for langt de fleste mennesker.

Til næste års version vil Gheller tage dette års erfaringer med i overvejelserne om appen.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies