Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Facebook vil tage betaling for beskeder i fremtiden

Facebook vil tage betaling for beskeder i fremtiden

Indtil videre har Facebook været gratis at benytte når der skulle sendes beskeder, men nu begynder det at koste penge.

Facebook har været gratis at benytte frem til nu, men i Storbritannien begynder brugerne nu at skulle betale, hvis de vil sende beskeder – i første omgang i hvert fald hvis de ikke kender personerne. Der er også forskel på om det er ”almindelige” mennesker eller kendte personer.

Det er nemlig dyrere at sende en besked til de kendte, end det er at sende en besked til gamle folkeskole-venner, som du netop har fundet på Facebook. Prisen for beskeder fastsættes efter, hvor mange ”venner” vedkommende har. Det skriver bt.dk.

En besked via det sociale netværk kan komme til at koste op mod små 100 kroner at sende.

Metoden er også allerede afprøvet i USA, hvor de har forsøgt dette siden slutningen af december måned, og det er angiveligt for at holde indbakkerne fri for spam. Det skriver Sky News.

 - SMS-beskederne erstattes af Facebook

Mange mener også, at dette kun er starten på en lang række gebyrer, som Facebook vil pålægge brugerne i fremtiden – ligesom man eksempelvis også kan betale sig til, at alle ens ”venner” ser statusopdateringer osv.

 - Betal dig til mere opmærksomhed på Facebook

En talsmand fra Facebook har udtalt, at metoden er afprøvet i USA og Storbritannien med henblik på, at udbrede det til flere lande senere, men priserne endnu ikke er fastsat.


Læs også:
 - Er dette begyndelsen til Facebook?
 - John G.: Facebook og annoncørerne vil eje dit liv

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

BSG 10-04-2013 21:47:30

Farvel Facebook, goddag Google+

0 0
Ole Christensen 10-04-2013 18:21:08

Jeg har "allerede" skrotte FB for flere måneder siden.
Blev træt af alt det "fyld og vås" der ikke gav mig noget.
Nu bruger jeg Google+ til det sociale og Twitter mest som nyhedsfeed fra medier og blogs.
Kan varmt anbefales at give et forsøg.
Jeg vender helt sikkert ikke tilbage til FB igen.. O:-)

0 0
Henrik 10-04-2013 16:28:28

Det kan vise, at være en katastrofal beslutning, hvis de ikke er forsigtige.

0 0
Pedro 10-04-2013 13:07:42

For så kan det måske være at vi kommer til at se lidt mere til hinanden ---> IRL. igen (2003) ha ha...

0 0
gielsgaard 10-04-2013 13:12:01

Eller osse kommer der gang i sms'erne igen og betaling for dem igen ;-)

0 0
carsten guldhammer 10-04-2013 11:59:47

den nyhed beskrev jeg allerede her på forumet igår, men en bruger ved navn kim påstod nærmest at jeg var fuld af løgn da jeg skrev det

0 0
Kim 11-04-2013 10:56:51

Det jeg skrev var at jeg havde efterprøvet din påstand, men ikke fik noget at vide om betaling.

0 0
gielsgaard 10-04-2013 12:28:26

Tror faktisk han skrev at det ikke var aktuelt i DK endnu , men at du sagde du havde betalt , var det ikke sådan det var ?

men også ligegyldigt , tja vi kan flygte i armene på Google men mon ikke de også gerne vil tjene lidt penge på den ene eller anden måde ?

Uanset hvad er jeg væk fra FB hvis jeg skal betale.

0 0
Sven A. 10-04-2013 11:15:15

Så bliver google endnu mere populær end det er i forvejen... Facebook kommer til at falde sammen, og mange kommer til at flygte fra FB, hvis de kommer med brugerbetaling.

Flere og flere vil så have dette billede i deres profil: https://fbcdn-sphotos-b-a.akamaihd.net/hphotos-ak-frc1/375382_10151565339703502_888251818_n.jpg

0 0
Kim 11-04-2013 10:58:58

Man kan jo så også sige, at der ikke skal særligt meget til at gøre Google+ mere populær end det er... Eneste tilang der har været var, da de indlemmede Youtube-konti.

0 0
10-04-2013 10:50:57

De er sq ligesom pushere...Først bliver man gjort "afhængig" med gratis "shit", og så bagefter skal man til at betale...

0 0
Jesper Søgaard 10-04-2013 09:49:11

"...og det er angiveligt for at holde indbakkerne fri for spam". Øh nej - det er for at tjene penge! Facebook er udmærket klar over at virksomheder i stor grad benytter Facebook som en gratis måde at reklamere på og skabe forbindelse til brugerne. Det vil Facebook have en del af kagen af. Forståeligt nok kan man måske tænke. Dog tror jeg at den kæmpe succes virksomheder har oplevet på Facebook kommer af at det er gratis og alt fra den nystartede blomsterhandler til Samsung, Sony mfl. kan benytte det på lige fod.

Aktionærer vil se resultater - de skal blot passe på at de ikke skyder sig selv i foden ved at blive grådige.

Og 100kr for en besked på Facebook... Oh dear lord!

0 0
Rena 10-04-2013 09:48:33

Bruger i forvejen ikke Facebook ret meget, men hvis jeg skal til og betale for at, skrive på Facebook, så tror jeg ikke længere jeg vil bruge det

0 0
DX 10-04-2013 09:43:14

CLICK CLICK

0 0

Om brug af cookies