Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Facebooks “Paper”-app til iOS klar på mandag. Og enorm fed!

Facebooks “Paper”-app til iOS klar på mandag. Og enorm fed!

Gigantens nye “Paper”-app, der skal revolutionere oplevelsen på Facebook, er klar til amerikanerne på mandag.

Facebook introducerede sidste år verden for “Facebook HOME”, der integrerer dit Facebook indhold på udvalgte Android-mobiler. Dog lader det ikke til, at tjenesten er blevet så populær, som Facebook nok havde håbet på. 

Det er måske fordi, at brugerne alligevel hellere vil have tjenesten liggende som en seperat app, så man hurtigt kan abstrahere fra de uploadede selfies og uønskede reklamer. Det er desuden også kun på Android-enhederne, at funktionen kan installeres.

Facebooks Mark Zuckerberg som hovedtaler ved MWC 2014

For 14 dage siden blev rygterne forstærket omkring, at Facebook arbejder på en social Flipboard-konkurrent ved navn Paper, og nu viser det sig ganske rigtigt, at app'en næsten er klar. Det skriver TheVerge.



Dog er der på ingen måde kun tale om en Flipboard-konkurrent. Som det tydligt fremgår i videoklippet, så har Facebook totalt redesignet måden vi interagerer med tjenesten på. Alt foregår nu i fuld skærm, så der bliver uden tvivl et par nye “swipes” vi skal have lært. 

TheVerge oplyser desuden, at “Når du har brugt app’en, vil du aldrig åbne standard-app’en fra Facebook igen. App’en har ikke alle funktionerne fra standard-app’en, men den opfylder hovedparten af behovet. Kort sagt, er den meget, meget bedre.” 

Desværre er det kun amerikanerne, der, i første omgang, får glæde af Facebooks nye “Paper”-app til iOS, når den er klar i App Store mandag d. 3. februar. Vi andre må så væbne os med tålmodighed, selvom det ikke er nemt efter den præsentationsvideo. 

Vi ved desuden ikke, om “Paper”-app’en fortsat vil være forbeholdt til iOS-brugerne, men det tror vi nu ikke helt på. Har du lyst til at læse mere om den fede nye app, så finder du mere information på siden her.

Link: TheVerge

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

John 04-02-2014 13:36:10

Den er både flot og sjov at bruge. Hvis man skifter lokation på sin Apple-ID til US, kan man hente den. Så kan man bare skifte til dansk lokation igen, efter den er hentet.

0 0
hellas7 31-01-2014 12:06:46

Reklamen viser jo netop facebook home's låseskærm som jeg p.t. har liggende på min Android-mobil. Går ud fra at de opdaterer denne så den svarer til paper

0 0
Alfix 31-01-2014 09:22:15

Latterligt at Facebook overhovedet kan få lov til at kalde den Paper. Taget i betragtning at det her er en af de mestpopulære apps på IOS http://www.fiftythree.com/paper

0 0

Om brug af cookies