Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Fængslet for Nazi-ringetone

Fængslet for Nazi-ringetone

Det er ikke alle ringetoner, der er lige heldige. Det måtte en 20-årige østriger sande, da politiet arresterede ham for at have en nazist-salut som ringetone på sin mobiltelefon.

Det var egentligt et rent tilfælde, at politiet opdagede forbrydelsen. Den 20-årige mand var blevet kaldt ind på den lokale politistation, fordi han var mistænkt for et røveri.

På stationen ringede forbryderens mobiltelefon, og politiet var bogstaveligt talt på stedet og sigtede ham straks for at lave nazistisk propaganda, hvilket er en forbrydelse i Østrig.

Ringetonen var et lydklip af en troskabsed, og den lød: ”Jeg sværger evig troskab til Adolf Hitler! Jeg sværger absolut lydighed! Sieg Heil! Sieg Heil! Sieg Heil!”

Den unge mand hævdede over for politiet, at han ikke sympatiserede med nazisterne. Han havde blot downloadet ringetonen fra internettet.

På trods af sin påståede uskyld blev østrigeren idømt et år for røveriet, og dommeren tilføjede yderligere to måneder til hans dom for den usmagelige ringetone.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies