Farvel til Nexus – goddag Silver

Googles populære Nexus-serie af produkter er ikke længere, til gengæld vil Google lancere deres Silver-program som erstatning

Farvel til Nexus – goddag Silver

Vi har tidligere skrevet, at Google pønsede på at præsentere det såkaldte ‘Android Silver’-program, som skulle give Google flere high-end produkter, og nu ser det ud til, at det sker på bekostning af Nexus-serien.

Læs også: Farvel til Nexus – Udviklernes legeplads, der blev mainstream [BAGGRUND]

Det er den berømte og berygtede twitter-bruger @evleaks, der på netop dette medie skriver i en serie af tre tweets: ”Der er ingen Nexus 6. Farvel Nexus.”, ”Bare rolig, der er et lyspunkt (på engelsk silver lining)” og ”Android Silver, cirka februar 2015”.

Læs også: Android opdateringer afslører nye Nexus enheder 

Det forlyder, at Google, ligesom med Nexus-serien, vil samarbejde med flere producenter i Android Silver. Google vil enten vælge nogle bestemte enheder, eller de vil få produceret nogle enheder til Android Silver, som så vil køre den rene eller tæt på den rene Android.

Google vil så bruge penge på at markedsføre disse modeller, ligesom de vil få hurtige opdateringer som Nexus-serien og Google Play-udgaverne.