Farvel til Telia On pr. 1. august

Opkaldsafgifter og minuttaksering. Men også fri SMS og MMS... Fra 1. august er det nye tider for Telias kunder på 'On'-abonnementet.

Farvel til Telia On pr. 1. august

Fra den 1. august er det slut med abonnementstypen ‘Telia On’ som vi kender den. Produktet vil fremover være delt i tre, alt efter forbrugsmønster. Navnene bliver ‘Telia On 50 timer’, ‘Telia On 12 timer’ og ‘Telia On 8 timer’. Abonnementet koster henholdsvis 499 kr., 399 kr., og 299 kr. pr. måned.

Kunderne kan ringe til alle telenet og operatører, i det antal timer titlen på abonnementet indikerer. Inkluderet er fri SMS og MMS, men der skal beregnes 33 øre for hvert opkald eller opkaldsforsøg samt 99 øre pr. minut (minuttakseret) for de minutter, der eventuelt kommer ud over de inkluderede.

blank, faktabokse, fuld bredde
BAGGRUND: Om Telia On indtil 1/8 2008:
Telia On gav mulighed for gratis samtaler til fastnet- og Telia kunder, samt 200 minutter pr. måned til andre telenet. Prisen var 299 kroner om måneden uden opkaldsafgifter og sekundafregnet. For de minutter som lå ud over de inkluderede blev kunderne takseret 99 øre pr. minut. SMS’erne kostede 20 øre/stk.

Telia: Kunderne til have opkaldsafgifter og fri tale

Telia oplyser, at produktændringen kommer, som følge af efterspørgsel fra kunderne.

 – "Tendensen viser, at mange kunder i dag skifter til abonnementer hos konkurrenterne, som har opkaldsafgifter sammen med fri tale. Hvis kunderne gerne vil have en kombination af dette, leverer vi gerne", siger Rune Fick Hansen, pressechef i Telia.

Kunderne flyttes automatisk til de nye abonnementer, men har mulighed for at opsige aftalen ved henvendelse til Telias kundeservice.

Mere om emnet
 – Debat på Mobildebat.dk

Mere om tematikken

Siden artiklen udkom er der kommet mere til sagen. mobilsiden kunne ikke lade sagen ligge. 18/6/2008 havde vi dette at sige med nyheden Telenor og Telia kan nu blive til én – Den kan læses her. Tematikken er fortsat aktuel. Klik her for de sidste nyheder..