Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   FBI finder alternativ vej ind til terrorists iPhone.

FBI finder alternativ vej ind til terrorists iPhone.

Det amerikanske forbundspoliti har formentlig fundet en hacker, der kan åbne terrorists iPhone.

FBI har måske ikke længere brug for Apple til at bryde ind i terroristen Syed Rizwan Farooks iPhone, der har været omdrejningspunktet i en principiel strid mellem FBI og Apple.

Forbundspolitiet har krævet at Apple hjælper med skabe adgang til indholdet i telefonen, som måske kan indeholde vigtige oplysninger, der ifølge FBI kan være med til at hindre fremtidige terrorangreb.

Apple har nægtet at samarbejde, med henvisning til generel beskyttelse af kundernes privatliv.

Læs også: Apple - En dag kan FBI tvinge os til at overvåge din iPhone

Nu har FBI måske fundet en alternativ vej ind i terroristens telefon. Justitsministeriet har anmodet om annullering af en forestående høring, med den begrundelse, at FBI har fået demonstreret en mulig metode til at åbne Farroks telefon, skriver Engadget.

Indtil videre er der kun tale om en test, men hvis testen sikkert kan trække data ud af telefonen, behøver FBI ikke længere Apples hjælp til at komme ind i telefonen.

Det er et eksternt selskab eller person, der ikke er underlagt regeringen, der står bag den nye metode, men regeringen vil ikke sætte navn på selskabet eller personen.

Kilde: Engadget

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies