Fedt bud på en kommende “iPhone 5”

Hvordan ser en eventuelt kommende iPhone 5 ud? En designer er kommet med et fedt og spændende bud. Se det her.

Fedt bud på en kommende “iPhone 5”

Efterhånden som vi kommer tættere på præsentationen af den (måske)  kommende iPhone 5, så kommer der også flere og flere bud på bordet.

Den anerkendte webside MacRumors har fået en grafisk designer til at lave deres bud på den kommende model.

Specielt er jeg vild med den brede home-knap, som sagtens kunne indeholde venstre- og højreklik som man kender det fra en computermus.

Den store flotte skærm skal nok gøre sig godt ved billed- og videofremvisning samt spil. Og så aluminium-bagside med bløde kanter.

Et spændende bud – men lad os nu se, om ikke Apples eget er endnu bedre. Hvad synes du? Smid gerne en kommentar herunder…

Billederne er fra MacRumors