Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Fejl i Subway Surfers - opdatering på vej

Fejl i Subway Surfers - opdatering på vej

Spiller du det populære mobilspil og kæmper med at slå dine Facebook-venner, så har du måske opdaget det pt. ikke er muligt?

Mobilsiden.dk har været i kontakt med flere, som har haft problemer med at forbinde til deres Facebook-konto i det populære danske mobilspil Subway Surfers, efter de opdaterede spillet til World Tour Rio.

 - Dans Samba med Subway Surfers i ny opdatering

Fejlen giver i visse tilfælde udslag i, at applikationen lukker helt ned når man forsøger, at gå ind i ”friends”, mens nogle iPhone-brugere dog godt kan se deres GameCenter highscore og venner i GameCenter.

Umiddelbart er det ikke alle brugere, som er ramt. De Mobilsiden.dk har været i kontakt med er alle på iPhone, mens de iPad og Android brugere vi har forhørt os ved, ikke er ramt. Dog har vi også været i dialog med iPhone-brugere, som ikke oplevede problemet.

Men er du ramt kan du ånde lettet op – en fejlrettelse er på vej fra folkene bag, som opdagede fejlen i sidste uge og en opdatering er på vej hurtigst muligt. Det oplyser Kiloo Games til Mobilsiden.dk.

Mobilsiden.dk holder øje med, hvornår det atter er muligt at slå alle Facebook-vennerne.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies