Femte BETA af iOS 8 klar til udviklerne

Fjorten dage er der gået siden sidste BETA, og nu er en ny klar med fejlrettelser og små udseendesmæssige tweaks.

Femte BETA af iOS 8 klar til udviklerne

Ganske som forventet, så har techgiganten nu forsynet iOS-udviklerne med femte BETA version af kommende software iOS 8 i aftes dansk tid, og opdatering kan som hidtil hentes direkte på test-enhederne OTA(over the air). Det skriver iDownloadBlog.

Blandt nyhederne kan nævnes, at der nu er kommet seperate “anonymitets”-indstilinger til iOS 8’s kommende Health app samt mulighed for at eksportere data fra app’en. Femte BETA byder også på nye iCloud-ikoner samt et rødt iTunes logo ved den velkendte “forbind til iTunes”-skærm.

1Password klar til iOS 8 – se hvordan tilføjelsen virker her

I den nye Fotos app kan brugeren nu se hvornår sidste backup er taget til iCloud, da Apple vil bruge iCloud til dit samlede fotobibliotek med iOS 8, som vi tidligere har nævnt. 

Vi ved endnu ikke om iOS 8 er offentlig klar midt september som sidste år, men alle rygter peger i retning af at Apple vil afholde et iPhone 6 event engang i løbet af næste måned. 

Kilde: iDownloadBlog