Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Festivalgæster klager over Telenor

Festivalgæster klager over Telenor

SMUKFEST: Der har været fest og glade dage i skoven ved Skanderborg Festivalen, men Telenors mobildækning har dog slået skår i glæden.

Langt fra alle mobilkunder var lige tilfredse med teleselskabet på årets Skanderborg Festival.
Langt fra alle mobilkunder var lige tilfredse med teleselskabet på årets Skanderborg Festival.

Vi mødes om 10 min ved øl-boden”.

Den slags beskeder er der mange af, når 50.000 mennesker er samlet i bøgeskoven ved Skanderborg den første weekend i august.

Men når mobildækningen ikke rækker, er det svært at finde hinanden, og det sætter en kæp i hjulet på festivalglæden.

Det kræver en del af teleselskaberne, at sikre kunderne dækning på hele festivalområdet, og noget tyder på, at Telenor haft store udfordringer under årets Skanderborg Festival.

Dækningsløse boldbaner

Mobilsiden.dk har været i kontakt med en lang række festivalgæster, og især på campingområdet meldes om problemer med at opnå dækning for Telenors kunder. Men de Telenor-kunder, at Mobilsiden.dk har talt med, fortæller også om problemer på selve festivalområdet.

Mathias Madsen er én af de festival-gæster, der har problemer med dækningen. Hans lejr ligger i Sølund, men han oplever problemer over hele pladsen.

 -”Det er tit svært at foretage opkald og sende SMS’er, men at bruge nettet på mobilen kan jeg lige så godt glemme, det er simpelthen umuligt,” fortæller den ellers glade festivalgæst.

Og især når man er på festival er det essentielt, at man kan holde kontakt med vennerne.

-”Jeg har for eksempel oplevet at blive væk fra mine venner, og ikke kunne finde dem igen, fordi jeg ikke kunne få kontakt til min mobil,” siger Mathias Madsen.

Efter Mobilsiden.dk’s erfaring er det især Telenor, som gæsterne oplever problemer med.

Telenor: Ingen problemer

Teleselskabet Telenor har dog umiddelbart ikke registreret, at der skulle være ekstraordinære problemer.

-”Det er klart, at man under en festival i skoven vil opleve flere problemer med forbindelsen end ellers. Man kan aldrig lave lige så god dækning her, som vi har andre steder under normale omstændigheder,” siger radiotekniker Rolf Hermannsen fra Telenor.

Telenor har under Skanderborg Festivalen to ekstra master placeret i bøgeskoven.

Er du på Skanderborg og har oplevet problemer med dækningen, må du gerne skrive en kommentar herunder, eller sende en mail på nyheder@mobilsiden.dk

Læs også:
 - Dækning til 50.000 - sådan gør teleselskaberne det

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Brian Kim Hansen 10-08-2010 10:22:00

Har jeg prøvet, uden den mindste effekt:( kom nu Telenor, sæt igang.

0 0
stendal 10-08-2010 00:49:56

mange glemmer at tænde og slukke for deres mobil hver dag. Det kan afhjælpe mange dækningsproblemer og afbrudte samtaler. Mobilens ram bliver fyldt mere og mere op jo længere tid den er tændt, og blivere langsomere langsomere. De fleste kender jo til hvor langsom en pc er hvis den ikke har været genstartet længe

0 0
stendal 10-08-2010 00:49:54

mange glemmer at tænde og slukke for deres mobil hver dag. Det kan afhjælpe mange dækningsproblemer og afbrudte samtaler. Mobilens ram bliver fyldt mere og mere op jo længere tid den er tændt, og blivere langsomere langsomere. De fleste kender jo til hvor langsom en pc er hvis den ikke har været genstartet længe

0 0
bjarne østervemb 09-08-2010 11:52:16

det er desværre ikke kun på festival at der er problemer.
jeg har abb. gennem cbb og det er også telenor jeg er en del på en campingplads nord for nyborg her ingen eller nogen gange lidt dækning men aldrig længe af gangen. jeg har klaget til cbb nen får det svar at jeg bare kan koble 3g fra så skulle det virke, men det hjælper ikke for der er ingen dækning, jeg har ikke det indtryk at cbb sender klagen videre til telenor. der er nogle der har telenor og de har klaget men de får ingen svar. teleselskaberne vil gerne have kunderne og så må de også levere varen.bjarne.

0 0
Brian Kim Hansen 09-08-2010 10:28:52

Kan fortælle min dækning har været elendig flere gange når der har været mange mennesker samlet. F.eks til torsdagskoncerter inde i Odense midtby hvor der KUN har været 10.000-15.000. Også til OBs hjemmekampe med omkring 10.000. Her har der været fuldstænig umuligt at gå på nettet og lave opkald, samt SMS'e kommet op til flere timer efter de er sendt!! har haft Telenor flere år, men bliver der ikke gjort noget ved problemet skifter jeg desværre selskab:(

0 0
Dan 09-08-2010 10:24:08

Jeg kan kun tilslutte mig overnævnte
Telenors net er simpelthen bare for dårligt.
Jeg bor og arbejder i københavn, hvor der burde være en ok dækning.
Flere steder falder jeg helt ud, feks. ved enghave station og nørreport. (virker fint med tdc og 3)

Daglig bliver jeg smidt af samtaler, hvor man bare er nødt til at ringe op igen, uden nogen forklaring.

Har pt. tdc og telenor, havde før 3 og der er ikke noget hos de andre.

Men tilgengæld er der efter min opfattelse bedre kundeservice og prispolitik hos Telenor

0 0
Bris 09-08-2010 08:35:21

Jeg har telenor gennem Bibob, og jeg er mildest talt skuffet over deres dækning generelt. Så gir jeg ikke meget for deres imponerende dækningskort - I virkeligheden stinker deres netværk.
Nu vil jeg så prøve 3 med Iphone4.. Hvis altså ikke telefonen selv smider signalet :)

0 0
Kim Harder 08-08-2010 20:43:13

Den sædvanlige bemærkning fra telenor, men de har nok glemt den ekstra mast, som de før har sat op i forbindelse med Smuk Fest. Der er sjovt nok flere steder i Skanderborg, hvor det kniber med dækning, men Telenor har ikke registreret noget.

0 0
Kenneth 08-08-2010 20:36:50

Ville det ikke have hjulpet hvis folk havde brugt Latitude?

0 0
Stefan 09-08-2010 09:41:51

Der var jo ingen dækning, ergo kan han ikke modtage data om hvor hans venner befinder sig ;-)

0 0
Lowkey 09-08-2010 01:38:52

Hvordan skulle det hjælpe?

0 0

Om brug af cookies