Fire nye paneler til Sony Ericsson Xperia

Sony Ericsson præsenterer fire nye paneler til Xperia X1, der blandt andet giver direkte adgang til Skype og til de seneste nyheder fra CNN.

Fire nye paneler til Sony Ericsson Xperia

Fra midten af marts vil ejerne af Sony Ericssons Xperia X1 kunne downloade fire nye paneler kaldet CNN, Skype, Mytopia og On the Road.

CNN-panelet giver brugeren de seneste nyheder, sportshistorier og vejr-meldinger. Der er mulighed for at søge inden for bestemte kategorier, og brugeren kan tilmed indtaste sin position for at få relevante nyheder for området.

Skype-panelet giver et overblik over, hvilke kontakter der er online, og det skulle være enkelt at foretage et opkald eller begynde en chat.

Der er ligeledes mulighed for at spille bingo eller poker imod andre spillelystne X1-brugere verden over. Så skal man have fat i Mytopia-panelet.

Den sidste af de nye X1-paneler er On the Road, som ifølge Sony Ericsson skal gøre det nemmere at benyttet telefonens funktioner, mens man kører. Store touch ikoner giver direkte adgang til musik, navigation og telefonopringninger.