Firefox til mobilen udvikles af dansker

Mozilla vil nu have en del i markedet for mobile browsere. Det mobile Firefox skal udvikles af en dansker.

Firefox til mobilen udvikles af dansker

Danskeren Jens Sejersen, der tidligere har været teknologidirektør i Open Wave Systems i San Francisco, skal være med til at udvikle en mobil version af Mozillas webbrowser Firefox.

I udviklingen skal han arbejde sammen med Brad Lassay, der har været en meget aktiv initiativtager til mobilt linux.

Med lanceringen af iPhone har Apple fået flere i branchen til at åbne øjnene, for markedet for mobile browsere. Mike Schroepfer, der er vicepræsiden i Mozillas udviklingsafdeling, udtaler: "Hvis du ikke var så sikker på det her før, så burde du være det efter lanceringen af iPhone."

Det bliver således en dansker, der skal stå i spidsen for Mozillas satsning på det mobile marked.