Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Fitbit klar med 3 nye fitness trackere

Fitbit klar med 3 nye fitness trackere

Det er populært at holde øje med sin daglige motion, og Fitbit er klar med 3 nye valgmuligheder til dette

Fitbit Charge, Fitbit Charge HR og Fitbit Surge
Fitbit Charge, Fitbit Charge HR og Fitbit Surge

At holde øje med hvor mange skridt man har gået, eller hvor højt man fik sin puls op under løbeturen er blevet ganske populært. Et af de mærker som flest bruger, når de skal holde øje med deres egen fitness er Fitbit, og de sender 3 nye trackere på gaden inden længe.

De tre nye produkter hedder Fitbit Charge, Fitbit Charge HR og Fitbit Surge. Hvor Charge er til motionisterne, der ikke behøver meget mere end deres fitness, så er Surge et skridt nærmere et klassisk smartwatch.

Læs også: Fitbit Flex: Motiverende motionsmakker [TEST]

Fitbit Charge og Charge HR giver begge et overblik over blandt andet dagens kalorieforbrug, ens søvn og skridt. Derudover har Charge HR også en pulsmåler, så man kan følge med i pulsen i løbet af dagen.

Både Charge og Charge HR kan også vise nummeret eller navnet, når der bliver ringet til en, hvis man har sin telefon med sig. Fitbit Charge holder strøm i omkring 7 dage, mens Fitbir Charge HR holder omkinrg 5 dage på en opladning.

Læs også: Fitbit klar til Windows Phone 8.1

Fitbit Surge har fået proppet mere funktionalitet ind i sig, blandt andet i form af en GPS, så man kan kortlægge sine løberuter. Derudover er der selvfølgelig alle funktionerne fra Fitbit Charge og Charge HR.

Surge har også en LCD-skærm, så man kan styre sin musik, få beskeder og andet direkte på håndleddet.

Fitbit Charge fås fra den 17. november til en pris på 999,95 kroner i farverne sort og skifer. Blå og bordeaux kommer til farvepaletten snart.
Fitbit Charge HR kommer i starten af næste år til en pris på 1199,95 kroner i sort - blå og mandarin vil også være muligt snart.
Fitbit Surge vil også komme i starten af næste år med en pris på 1999,95 kroner i samme farver som Charge HR.

Du kan læse mere om produkterne på Fitbits hjemmeside.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies