Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Flere bøder for mobilsnak

Flere bøder for mobilsnak

Antallet af danske bilister, der får bøder for at snakke ulovligt i mobiltelefon, fordi de ikke bruger deres telefonholdere, er stærkt stigende.

24.000 danske bilister er det antal personer, der i år 2006 har fået en bøde for at snakke i mobiltelefon, i stedet for at have deres hænder placeret på rattet, hvor disse burde høre hjemme under kørslen.

Sammenligner man dette tal med året forinden, er dette en stigning på 4.000 personer. Antallet af bøder er steget på trods af, at politiet ikke har skærpet indsatsen.

Asger Kristensen, som er vicedirektør i Rigspolitiets Færdselsafdeling, udtaler, at det er en farlig udvikling. Hos politiet ser man bilister, der bruger den ene hånd til mobiltelefonen og den anden til cigaretter. Denne uagtsomhed øger ifølge vicedirektøren markant risikoen for ulykker. Dog vil politiet i fremtiden ikke sætte hårdere ind mod bilisterne eller forhøje bøderne. De mener nemlig, at dette område allerede har en høj prioritet.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies