Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Flere detaljer om HTCs kommende 13 megapixel telefon

Flere detaljer om HTCs kommende 13 megapixel telefon

HTCs kommende Desire telefon er angiveligt udstyret med ikke et men to 13 megapixel kameraer, et foran og et bagpå.

HTC har inviteret til en stor medieevent på onsdag i næste uge. Vanen tro så siver der allerede nu lidt detaljer ud omkring hvad der forventes at blive præsenteret.

Det har tidligere været rygtet at der var tale om en version af HTC One M8 med 13 megapixel kamera, men nu forlyder det fra to kilder at der i stedet er tale om en del af Desire familien som får navnet HTC Desire Eye. Det er Twitter brugeren @Upleaks samt HTCFamily.ru der står bag de nye informationer.

HTC One M8 har været under beskydning for ikke at have et godt nok kamera, og med denne Desire model kan det være at HTC gør noget ved det. Interessant er det desuden, at det er både det bagudvendte og frontvendte kamera som er på 13 megapixel - man kan formentlig tage nogle ganske fortræffelige selfies.

Af andre rygtede specifikationer kan nævnes en 5,2 tommer 1080p skærm, en quad-core snapdragon 801 processor, 2 GB RAM og 32 GB intern hukommelse.
Det er dog ikke sikkert at Desire Eye bliver præsenteret i næste uge, det vil kun tiden vise.

Kilde: Engadget


Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Naggie21 05-10-2014 15:21:20

En Desire med Snapdragon 801. Troede ellers Desire var blevet mid range?
Men hvorfor har de nu fjernet deres stereo front speakers? Det var ellers også kommet til Desire, efter successen fra den første One.

Men ellers en interessant telefon. Meget sjovt, om det er et ordentligt kamera. De har jo udgivet en art M8 med 13MP kamera, som ikke var særlig god. Den hed bare E8 i stedet. Samme specs som M8, bare med 13MP kamera og plastik kabinet i stedet for alu.

http://www.gsmarena.com/htc_one_e8-review-1109.php

0 0

Om brug af cookies