Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Flere mobiler end danskere i Danmark

Flere mobiler end danskere i Danmark

Nu er der flere mobiltelefoner i Danmark end danskere. Det oplyser IT- og Telestyrelsen i en pressemeddelelse.

En ny telestatistik viser, at der nu er flere mobilabonnementer end danskere i Danmark.
En ny telestatistik viser, at der nu er flere mobilabonnementer end danskere i Danmark.

Det er en ny telestatistik, der viser, at der nu er flere mobilabonnementer end indbyggere i Danmark. I slutningen af 2005 var der 5.469.000 mobilabonnementer i Danmark svarende til 101 mobilabonnement per 100 danskere.

Det betyder også, at antallet af mobilabonnementer for længst har overhalet antallet af fastnetabonnementer. Til sammenligning er der nemlig kun 62 fastnetabonnementer per 100 indbyggere i Danmark. Og dette tal er faldende. I 2001 var der nemlig 72 fastnetabonnementer per 100 danskere. Så noget kunne tyde på, at danskerne for alvor er begyndt at skifte den stationære telefon ud med en mobil.

Antallet af bredbåndsforbindelser i Danmark er stadig stigende. Ved udgangen af 2005 var der 1.350.000 bredbåndsforbindelser i Danmark svarende til, at hver fjerde dansker har en sådan forbindelse.

Også den nye teknologi IP-telefoni har for alvor fået vind i sejlende. Denne teleform har haft en fremgang på hele 78 % i løbet af andet kvartal af 2005. Det betyder, at der i slutningen af 2005 allerede eksisterede 109.000 abonnementer på IP-telefoni på dansk grund.

Og det vil endda være fejlagtigt at konkludere, at de 109.000 IP-telefoni abonnementer er de eneste, som eksisterer i Danmark. Størstedelen af markedet for IP-telefoni domineres nemlig af udenlandske udbydere, som ikke er talt med i undersøgelsen.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies