Mobilsiden.dk  /   MWC TEMA  /   Flere Samsung Galaxy S7-rygter

Flere Samsung Galaxy S7-rygter

Traditionen tro kører rygtemøllen med fuld fart, og der er nyt om det kommende koreanske Galaxy S7-flagskib fra Samsung

Det udstående kamera kan være fortid, hvis de seneste rygter holder vand
Det udstående kamera kan være fortid, hvis de seneste rygter holder vand

Lækagerne om den kommende Samsung Galaxy S7 er allerede i fuld gang, og de seneste kommer angiveligt fra en medarbejder hos det koreanske firma. De lægger sig tæt på af de sidste informationer, vi fik om næste omgang Galaxy S, men der er nye indspark.

Læs også: Samsung Galaxy S7 får større batteri og microSD-understøttelse

PhoneArena.com har citeret det koreanske medie Naver, som kan fortælle om en Samsung medarbejder, der har givet lidt flere detaljer om det kommende flagskib. Blandt andet bekræfter han, hvad vi tidligere har hørt om støv- og vandtætheden, som igen skulle være at finde i Samsung Galaxy S7.

Om kameraet er der igen en bekræftelse i nedgangen af pixels fra 16 til 12 på grund af et større forkus på selve sensoren.

Læs også: Samsung slæbes i retten over manglende opdateringer

Den anonyme medarbejder fortæller dog som noget nyt, at fordi kameraet skulle være bedre om natten end tidligere, vil Samsung markedsføre telefonen med et slogan i stil med 'on the night' - løst oversat til noget i stil med 'om natten'.

Derudover skulle den lille kamerapukkel, der stikker ud af bagsiden på Samsung Galacy S6 og søsterversionerne forsvinde fra Samsung Galaxy S7. Kameraet vil endelig bruge en form for autofokus, som ligner den man finder i spejlreflekskameraer.

Læs også: Samsung: delvis aftale med hundredevis af syge medarbejdere

Ligesom vi har hørt tidligere, lyder der også, at der vil være mulighed for en microSD-kort, og det vil der være takket være en multifunktionel port, der kan tage både microSD og SIM-kort.

Også i tråd med tidligere hører vi om skærmstørrelser på 5,1 og 5,5 tommer i henholdsvis Galaxy S7 og S7 Edge, og derudover vil frontpanelet være sort. Batteriet får også en udvidelse.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies