Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Flest nye Nokia lanceringer til efteråret

Flest nye Nokia lanceringer til efteråret

Til efteråret vil antallet af Nokia lanceringer stige, oplyser topchefen.

Nokia er verdens største mobilproducent, men det er forbavsende få modeller, de har lanceret i årets første måneder.

Administrerende direktør i Nokia, Olli-Pekka Kallasvuo, skriver i en pressemeddelelse, at der vil komme få nye produkter frem til efteråret, men tallet vil stige i efteråret, hvor blandt andet det kommende flagskib N96 kommer i handlen.

Gennemsnitsprisen for en solgt Nokia-telefon er også faldet fra € 83 til € 79. Nedgangen forklarer Nokia med, at der er en øget konkurrence på de etablerede markeder, de forventer samtidigt også en yderligere nedgang i gennemsnitspriserne i det kommende kvartal.

I forhold til sidste kvartal i 2007 har Nokia mistet én procent af sin markedsandel, og ligger nu på 39 procent. Det tal er dog stadig højere, end første kvartal sidste år, hvor Nokia havde 36 procent af markedsandelen.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies