Flipboard til Windows Phone inden længe

Den populære nyhedsapp Flipboard er nu snart klar til at blive kigget igennem af Windows Phone-brugere

Flipboard til Windows Phone inden længe

Der er mange, der er glade for at læse deres nyheder gennem Flipboard-appen, men indtil nu har det været forbeholdt Android, BlackBerry og iOS brugere, at læse om Justin Biebers nyeste eskapader i den bladrebare app, men nu er Window Phone også med på listen.

Flipboard er i gang med at lave en version til Windows Phone, og lige nu er en privat beta-version klar, og ifølge Flipboard selv, så skulle den officielle version blive lanceret inden længe.

Læs også: Spotify nu gratis på Windows Phone

Det er muligt at hente den private beta, men det kræver, at ens Windows Phone har mindst 1GB RAM, hvilket udelukker nogle modeller.

Flipboard har dog været at finde på Windows Phones før, i og med at Lumia 830 og 730 begge kom med Flipboard preinstalleret, men inden længe bliver det altså muligt for alle at få den populære app.