Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Fona: ny runde massefyringer og lukninger på vej

Fona: ny runde massefyringer og lukninger på vej

Elektronikkæden Fona vil i fremtiden satse på væsentligt færre forretninger. Kun 8 butikker vil overleve og massefyringer varsles.

Krisen hos elektronikkæden Fona er dybere end antaget. Efter flere års økonomisk tilbagegang er udsigterne dystre for kæden med 90 års butikshistorie, for den seneste redningsplan er nu afløst af en endnu skrappere hestekur.

I februar måned indledte selskabet en rekonstruktion der skulle rette op på resultaterne. Antallet af butikker skulle reduceres fra 56 til 31 sammen med fyringer til følge.

En måned efter den oprindelige redningsplan, stikkes sparekniven dybere, med en drastisk reduktion af antallet af butikker fra 31 til 8.

”Nu har vi en kerneforretning på otte butikker. Vi har gang i forskellige forhandlinger til forskellige sider. Det kan godt være, vi får flere butikker med. Men vi tror ikke på 31 butikker, ellers havde vi ikke gjort, som vi gør nu,” siger kurator for selskabets rekonstruktion Ole Borch til eb.dk.

Læs også: Konkurstruede FONA overlever på stramme vilkår

Flere hundrede skal fyres

Den 1. april vil der derfor vente en fyreseddel til de Fona-ansatte der ikke er tilknyttet de resterende forretninger. I alt drejer det sig om 280 medarbejdere.

Hestekuren kommer, fordi det ikke er lykkedes at finde tilstrækkeligt med kapital fra nye investorer.

”Der er gået det galt, at man har haft nogle forhandlinger om en fremtidig ejerstruktur, hvor man ikke er blevet enige. Dels er de nuværende ejere ikke blevet enige om at tilføre nok penge, til at kunne fortsætte – Men det er heller ikke lykkedes, at få tilført ekstra penge eksternt via investorer. Så Fona er nu kun en skygge af, hvad det var en gang,” siger Ole Krohn.

I en pressemeddelse understreger kuratorerne fra rekonstruktionen at løsningen ikke er endelig men betragtes som den mest sandsynlige.

Se også: Elektronik-chok: Fona i dyb krise

Her er de resterende Fona-forretninger

Otte butikker vil overleve de skrappe nedskæringer. Herunder kan du se hvilke der får lov til at bestå

  • FONA Trianglen
  • FONA Klampenborgvej
  • FONA Fisketorvet
  • FONA Strøget, København
  • FONA Frederiksberg
  • FONA Lyngby Storcenter
  • FONA Rødovre Centrum
  • FONA Aalborg Nytorv

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies