Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Football Manager 2010 klar til iPhone

Football Manager 2010 klar til iPhone

Et af verdens mest populære fodboldspil - Football Manager - har fundet vej til App Store.

Mange fodboldnørders foretrukne computerspil kan nu købes i en iPhone-tilpasset version. Det drejer sig om Football Manager 2010 - også kaldet FM 2010.

iPhone-udgaven af spillet er ikke lige så omfangsrig som pc-versionen, men der er dog træningsskemaer, spillerhandler og pressespørgsmål at tage sig af.

Det er ikke muligt at blive manager for et dansk hold. Til gengæld kan man udfolde sine talenter i England, Spanien, Italien og otte andre lande.

Det er ikke første gang, at Football Manager bliver frigivet i en mindre version. Spillet findes således også til PSP.

FM 2010 til iPhone og iPod Touch er klar til download i App Store. Prisen er 75 kroner. 

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies