Forbrugerombudsmanden: Microsofts opdatering var ulovlig

Flere forbrugere fik installeret Windows 10, selvom de afviste opdateringen, og dette var i strid med god markedsføringsskik, vurderer forbrugerombudsmanden.

Forbrugerombudsmanden: Microsofts opdatering var ulovlig

På trods af, at flere brugere afvise Microsofts opdatering til Windows 10, blev denne alligevel installeret på deres computere.

Rigtig mange forbrugere har efterfølgende klaget til Forbrugerombudsmanden, og i en pressemeddelelse stadfæstes det, at den tvungne opdatering var i strid med god markedsføringsskik.

Der er tale om update-programmet Windows Update, der er en frivillig service fra Microsoft, som automatisk installerer anbefalede opdateringer til computeren – såfremt forbrugerne ønsker det, vel at mærke.

Se også: Forbrugerombudsmand: Disse 3 teleselskaber vildleder forbrugerne

Men i denne ombæring fik flere forbrugere altaå en opdatering til Windows 10 installeret, selvom de afviste opdateringen ved at lukke et popup-vindue ned.

Her vurderes det fra Forbrugerombudsmanden, at man som forbruger ikke har grund til at tro, at opdateringen vil starte alligevel, når man lukker et sådant vindue ned.

Flere af de berørte forbrugere oplevede efterfølgende problemet med at bruge andre programmer på deres PC, mens andre mistede data efter opdateringen.

Læs også: Microsofts salg af Lumia-smartphones styrtdykker

Forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen fortæller i pressemeddelelsen:
”Opdateringer af et styresystem kan have utilsigtede konsekvenser for den enkelte forbrugers anvendelse af sin computer. Opdateringer må derfor ikke installeres, uden forbrugeren er klar over det.”

Microsoft har da også siden ændret praksis for deres opdateringsmetode og har i det hele taget været modtagelige over for kritikken.

”Jeg har haft en god dialog med Microsoft. Microsoft har ændret på sin praksis, så forbrugerne ikke længere kommer til at installere en opdatering, som de regnede med, at de havde afvist,” forklarer Christina Toftegaard Nielsen.

Læs også: Spændende Microsoft-patent: mobil og tablet i en enhed