Forbrugerombudsmanden: OK at kalde LTE for 4G

Forbrugerombudsmanden giver nu TDC og Telia lov til at kalde det nye LTE-netværk for 4G. Indtil videre.

Forbrugerombudsmanden: OK at kalde LTE for 4G

Telia og TDC kan nu ånde lettet op.

Forbrugerombudsmanden har nemlig i et brev til TDC tilkendegivet, at “der på nuværende tidspunkt ikke er grundlag for at gribe ind over for brugen af betegnelsen 4G om LTE, når der er tale om en væsentlig forbedring af ydeevne og kapacitet.”

Dermed behøver teleselskaberne, der allerede bruger betegnelsen 4G i deres reklamemateriale, ikke frygte for repressalier.

Det er IT-avisen ComOn, der har fået aktindsigt i brevet.

Der ligger dog i sætningen implicit, at Forbrugerombudsmanden kan skifte mening, og han fortsætter da også i brevet, at man “i øjeblikket er i dialog med vores nordiske kollegaer, idet vi ønsker en fælles nordisk holdning til, hvorvidt LTE kan betegnes som 4G.”

Læs også: 
– 3: Telia har et kæmpe troværdighedsproblem
– LTE får måske alligevel lov at hedde 4G
– 3 kaster med sten om 4G – rammer sig selv
– Sådan ser en 4G-mast ud
– Teleanalytiker: Telia vildleder kunderne