Forbrugerrådet: Apple skal fjerne 4G-betegnelsen fra The new iPad
Apple skal fjerne 4G LTE-angivelsen fra markedsføringen af The new iPad i Danmark, siger Forbrugerrådet.
Apple bruger på deres danske webshop betegnelsen 4G LTE, i forbindelse med The new iPad, og sætter 4G-angivelserne ved siden af logoer fra de danske teleselskaber.
Men den nye iPad kan ikke bruge 4G LTE i Danmark, fordi produktet ikke kan anvende de frekvenser, der benyttes på 4G LTE i vores markedsområde.
Nu slår Forbrugerrådet fast, at Apple skal ændre sin markedsføring.
- "Der er tale om vildledende markedsføring, fordi der fortælles noget om varen der gør, at forbrugeren kommer til at foretage et valg, som de måske ikke ellers ville have foretaget,” lyder meldingen fra chefkonsulent i Forbrugerrådet Martin Salamon.
Apple skal fjerne 4G, mener han.
- ”Den forkølede fodnote Apple har på hjemmesiden, er simpelthen ikke nok. De må pille 4G-prædikatet af i Danmark,” slutter Martin Salamon.
Forbrugerrådet er fornyligt gået ind i en anden Apple-sag, der handler om garanti- og reklamationsret.
Både teleanalytiker John Strand, samt Telias direktør Søren Abildgaard har tidligere, også betegnet Apples markedsføring som vildledende.
Forbrugerombudsmanden: Irland skal se på sagen
Hos Forbrugerombudsmanden råder man iPad-køberne, der ikke mener The new iPad, på grund af 4G-manglen, lever op til det Apple lover på sin dansksprogede hjemmeside, til at rette henvendelse til sælgeren af produktet, og bede om et afslag i prisen, eller ophæve købet.
- "Når der markedsføres på denne måde, og man køber produktet, og finder ud af at man ikke kan bruge 4G i Danmark, er det min umiddelbare opfattelse at produktet er mangelfuldt og man har ret til at at få sine penge tilbage, eller nedslag i prisen. Så er der tale om et mangelfuldt produkt," siger chefkonsulent hos Forbrugerombudsmanden, Tina Morell, til Mobilsiden.dk.
Tina Morell fortæller videre, at man måske vil se på sagen hos Forbrugerombudsmanden. Men lokalt i Danmark, kan der ikke gøres noget.
- "Den kan ikke udelukkes at vi vil tage sagen op, og oversende den til de irske myndigheder, fordi Apple er etableret i irland," slutter Tina Morell.
Opdatering: Forbrugerombudsmanden beder Apple rette ind og - Telia er røget i iPad 4G-fælden
Læs også:
- Vildledende markedsføring af The new iPad

Modtag nyhedsbrev

(35)




Hvis noget er "navlepilleri over 4G" er det da Jakobs indlæg.
og alligevel skriver apple under de udbydere vi har i Danmark "3G and 4G service may also be available from other carriers."
altså skriver de at ovenstående udbyderere altså både, TDC,3, telenor og Telia har 4g service..
Apple burde hurtigt gå i skammekrogen... De kunne godt finde ud af at lave en "world iphone" der både virker på Wimax og gsm netværk, men ikke lige fattet deres LTE virker uden for deres egen lille baghave
Nogle af selskaberne i USA kalder faktisk også deres HSPA netværk for 4G. Men som du rigtigt nok siger så er 4g desværre blevet degraderet til hvad teleselskaberne kalder 4G og ikke hvad den korrekte tekniske defination er.
http://en.wikipedia.org/wiki/4G
Den makser ud teoretisk ved 70 mbit og i praksis siger telia at man kan få 40 mbit og de tests jeg umidebart har set er de faktiske hastigheder man kan opnå i virkeligheden 25-30 mbit...
tak for linket til ITU det viser med al tydelighed at enten finder vi selv på noget uden basis i noget andet end hvilke firmaer der vil invitere forbrugerstyrelsens konculenter på dyr frokost eller vi tar udgangspunkt i ITUs definitioner og acceptere at DC-HSDPA, HSPA+ og LTE alle er på samme udviklingsniveau og så kalder dem alle sammen enten 4G eller Turbo 3G.
"“4G”, although it is recognized that this term, while undefined, may also be applied to the forerunners of these technologies, LTE and WiMax, and to other evolved 3G technologies providing a substantial level of improvement in performance "
http://www.itu.int/net/pressoffice/press_releases/2010/48.aspx
Desuden argumenterede jeg, at telebranchen nok har en vis indflydelse på standarder og benævnelser.
Hvorfor skulle det indlæg slettes mobilsiden.dk? Og er det ikke god kutyme at underrette en bruger, når hans indlæg bliver slettet?