Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Forbrugerrådet dumper iTunes i test

Forbrugerrådet dumper iTunes i test

Apples musikbutik iTunes imponerer ikke i en test af musikforretninger på nettet.

Det kan godt være at det er den mest populære digitale musikbutik i verden. Men forbrugerbladet Tænk, der udgives af Forbrugerrådet, placerer iTunes på bunden i deres test afmusikbutikker på nettet.

Årsagen er primært det snævre økosystem, man spindes ind i, når man køber hos Apple:

"Forestil dig, at du kommer gående ned ad byens hovedgade. Du får lyst til at købe det nye album med dit yndlingsband og skal lige til at gå ind i en musikbutik, da du bliver stoppet af en vagt. Før du må gå ind i butikken for at handle, siger han, skal du tage en stor klods om halsen.

Den koster ikke noget, men du skal have den på, hver gang du vil shoppe i butikken. Ikke nok med det. Før du kan handle, bliver du også bedt om at oplyse dit navn, dit telefonnummer, din adresse, din e-mail og din fødselsdag.

Du bliver desuden bedt om at acceptere, at oplysningerne må videregives til tredjepart. Som en sidste krølle på halen får du at vide, at musikken ligger i et format, der betyder, at du ikke umiddelbart kan afspille det på det afspilningsudstyr, du foretrækker. Du er nødt til at konvertere filformatet eller købe noget nyt udstyr. Ville du acceptere disse købsbetingelser?"

Sådan skriver Tænk om iTunes i sin test - og svaret er vist givet på forhånd. Tænk har forsøgt at få svar fra Apple, hvorfor de har indrettet iTunes på denne måde, men Apple har ikke ønsket at svare, skriver Tænk.

Seks forskellige butikker var med i testen af enkeltkøbstjenester, nemlig TDC Play, Bilka, Telia Musikshop, CDON, Bibzoom og iTunes. Tjenesterne er testet for brugervenlighed, autonomi og privacy.

Vinderen af testen er TDC Play med Bilkas musikbutik lige i hælene. Tænk forklarer:

"Hos topscorerne i testen, TDC Play og Bilkas musiktjeneste kan du komme og gå, som det passer dig, og der spørges kun om dankortoplysninger og email, så du kan få tilsendt en kvittering."

En anden fordel ved vinderne er, at musikken sælges i MP3-format, som betyder, at du kan afspille dem på alle former for afspilningsudstyr.

Du kan læse Tænks test af musikbutikkerwww.tænk.dk/test/musiktjenester.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Per 16-10-2010 09:43:47

ja puha.. Dansk jantelov når den er bedst..

0 0
Mozz 15-10-2010 13:10:01

Jeg har nu haft to iphones,og har været rigtigt glade for dem... dvs. at jeg stadig har min 4ér. Det bliver dog med garanti helt sikkert den sidste!!! Det er hverken pga. design el. funktionalitet, for det fungere perfekt. Nej grunden til at jeg ikke vil købe flere af deres produkter, er ganske simpelt, at deres foretningspolitik er så råden, og som en siger - nærmest minder om en sekt. Til dem der er i tvivl om de vil købe en iphone i fremtiden, vil jeg blot sige - læs lidt artikler om Apple, og i vil hurtigt finde ud af at Apple stinker.

0 0
Henrik Hansen 14-10-2010 22:38:15

Evilgut, Steve Jobs, Appel og ITunes så dig komme. Du er tydeligvis spundet ind i deres spindelvæv af software, som stavnsbinder forbrugeren i kun at benytte Appel hardware og software.

Appel minder på mange måder om en sekt, og jeg ville ønske de snart nåede til stadiet hvor alle de tilbedende i fællesskab drikker en "eliksir", så eventyret kan slutte.

Som man nok kan høre, er jeg virkelig træt af Steve Jobs og alt hvad ham og Appel står for. Jeg syntes Tænk har ramt 100% plet i deres test, bare en skam at vi allerede har tabe en hel generation til Appel, fordi de ikke ved bedre (er uoplyste og naive) og syntes at Appels produkter er så pæne. DYBT SUK

0 0
Thomas 15-10-2010 08:43:51

Du kalder en hel generation for uoplyste og naive. Hvorfor gør det ondt på dig at jeg har valgt at bruge Apples produkter og tjenester?

Det gør da ikke ondt, eller generer mig det mindste hvis du bruger Windows, Android eller whatever.

Det er såmænd ganske simpelt. Jeg mener at Apples produkter er skræddersyet til lige netop mine behov, og derfor vælger jeg at bruge dem.

0 0
evilguy 15-10-2010 08:37:18

@Henrik: Ah, ja - det gode gamle "Jeg har ingen argumenter, så idioten må være en Apple fanboy".

Ja ja, jeg tænker mit, mens jeg finder min Nokia E90 frem og finder en ny ringetone i AAC format, skifter til musikafspilleren som også benytter AAC som standardformat. Jeg roder mit skab igennem og finder min 4 år gamle SonyEricsson telefon frem og også denne benytter AAC som standardformat. Går ind til mit Samsung TV, skifter til DR HD og ser at DR HD også benytter AAC. Går ned i bilen og tænder for musikken - bilradioen afspiller også AAC via SD kort. Hiver mit Toshiba pockcam frem og optager lidt HD video med et AAC lydspor. Finder min gamle Nokia fra 3 frem og afprøver en af 3s streaming musik tjenester, som benytter AAC. Går ind på min PS3 og afspiller en trailer, hvor lydsporet er i AAC. Video på YouTube - AAC lyd igen...

Men selvfølgelig skal Apple klandres for at benytte dette mystiske AAC standardformat.

Fanboy eller ej, så har jeg MEGET svært ved at se problemet? På den anden side så hold Tænk samme standard som i deres fladskærms tests og test af mobiltelefoner - kort sagt samme lave standard.

0 0
17-10-2010 12:40:54

NU må jeg da godt nok sige tak for kaffe....Det er da mere end almindeligt kendt, at hvis du vil have en lydstandard der er meget bredt dækket, så kører du mp3. Nu skal du ikke komme med en fuldstændig ubrugelig opremsning af apparater der gør brug af AAC-formatet, apparater der næsten alle ikke primært bruges til at hører musik på. Hvor mange musik programmer er det lige DR HD smider ud ? Og et toshiba pockcam ? Ej nu må du sq lige komme ind i kampen... Jeg er pænt ligeglad med hvad du bruger, men dine argumenter er sq for latterlige....

0 0
evilguy 17-10-2010 19:20:39

@Nikolaj: Min pointe er at AAC er lige så meget et standard format som MP3. AAC er ikke et mystisk okkult format som kun understøttes af Apples egne produkter, og Tænks test er derfor ekstrem forfejlet. Et hav af produkter understøtte AAC inkl. mange MP3 afspillere, rigtig mange telefoner og et hav af andre apparater. Apple har valgt at satse på AAC i stedet for MP3, akkurat som TDC med TDC Play har valgt at satse på WMV med DRM. I Tænks test får TDCs valg at WMV ingen synderlig kritik, mens Apple får en røvfuld for brugen af AAC - hmmm... Hvad er forskellen?
At Apple vælger at benytte AAC bør slet ikke være et springende kritikpunkt - mange andre musikbutikker benytter også andre formater end MP3.
Tænks kritik går på, at ikke alle musikafspillere kan afspille AAC filer (ligesom ikke alle kan afspille WMV med DRM - men det glemmer Tænk behændigt). Men det er en forfejlet kritik fra Tænks side. Det er ligesom med DVD og Blu-ray. Det er to teknologier fra forskellige årtier. DVD formater kan alle afspille og ligner på mange måder MP3 - bare til video. Blu-ray er det nye smarte format ligesom AAC, men ikke alle kan afspille formatet, da det kræver nyt hardware.
Tænk kritiserer Apple for at have valgt et nyere og bedre lydformat - hvornår begynder Tænk at kritisere Blockbuster for at sælge Blu-ray skiver? Det er fuldstændig samme situation.
Men igen jeg er vel en fanboy fordi jeg udtaler sig positivt om Apple og kan kigge udover min egen næse tip. Men husk nu for pokker at benytter tingen mellem ørene, når I læser en test fra Tænk.

0 0
evilguy 17-10-2010 19:31:16

@Nicolaj: Prøv engang at læse denne begrundelse fra Tænk: http://www.taenk.dk/test/musiktjenester/itunes-binder-brugerne/ Jeg citerer: "Som en sidste krølle på halen får du at vide, at musikken ligger i et format, der betyder, at du ikke umiddelbart kan afspille det på det afspilningsudstyr, du foretrækker. Du er nødt til at konvertere filformatet eller købe noget nyt udstyr." Udover at ovenstående er urigtigt, så laver Tænk også lige en lille krølle - citat: "Disse besværligheder er hovedårsagen til, at iTunes klarer sig dårligst i testen." Samtidig så kritiserer Tænk Apple for at kræve navn og adresse af deres kunder - noget som konkurrenterne også kræver. Ja, på f.eks. WIMP tjenesten er dit brugernavn ligefrem tid telefonnummer. Sidst jeg forsøgte at købe en CD på CDON, så skulle jeg også indtaste navn og adresse, men det er selvfølgelig også noget andet.
DET ER USERIØST! Måske vi skulle bede Nicoai Sonne fra DRs So Ein Ding anmelde nogle af Tænks såkalde "tests".

0 0
19-10-2010 14:11:05

Nu er det ikke navn og adresse der får skoen til at klemme hos mig. Og hvis du tog dig tiden til at kontrollere de forskellige butikker, lige så godt som du har nærlæst denne test, så ville du se at man hos TDC play kan downloade i MP3 formatet ;D

Jeg er udemærket godt klar over at AAC er et meget udbredt format, og understøttes af mange apparater og afspillere, men langt fra alle...

Og Det ville da godt nok være en trist omgang apple fanboy'ism, at hente Sonne på banen....Der i den grad mangler objektivitet...

0 0
evilguy 14-10-2010 21:17:15

det er jo også Apples skyld at folk køber en afspiller som ikke kan afspille AAC filer. ACC-filer som er et standardformat AKKURAT ligesom MP3... Men det er selvfølgelig Apples skyld, så lad os sige at det er et stort problem. Man kan sige meget om iTunes og Apple, men det kan man så sandelig også sige om Tænk og deres såkaldte "eksperter"...

0 0

Om brug af cookies