Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Forbrugerrådet: Ingen navne på taletidskort

Forbrugerrådet: Ingen navne på taletidskort

Det er bekymrende, hvis købere af taletidskort skal registreres, lyder det fra Forbrugerrådet. Det har givet gode resultater i USA, siger teleekspert.

Man bør undgå at registrere købere af taletidskort. Sådan lyder udmeldingen fra Forbrugerrådet, skriver DR Nyheder.

- ”Det vil koste mange penge og meget besvær. Derfor skal politikerne ikke bare gøre det for en sikkerheds skyld, men kun når de er sikre på, at det hjælper,” siger jurist i Forbrugerrådet Annette Høyrup og fortsætter:

- ”Jeg kunne godt tænke mig nogle politikere, som kæmpede for de uskyldige borgeres ret til frihed i stedet.”

TDC: Kriminelle vil bruge kortene alligevel

Debatten om taletidskortene er blusset op, efter en arbejdsgruppen fra Justisministeriet og Videnskabsministeriet har foreslået, at købere af taletidskort skal registreres med navn, adresse og cpr-nummer.

Formålet er, at politiet skal have bedre muligheder for at opklare kriminalitet, men den forklaring køber man ikke hos TDC.

- ”Kriminelle køber kort fra andre, stjæler kort, registrerer sig under falsk identitet eller køber kort i udlandet. Der er med andre ord masser af muligheder for, at kriminelle kan fortsætte med at tale anonymt i telefonen,” siger Anders Thomsen, chef for Public Affairs i TDC.

Ifølge teleekspert Torben Rune fra rådgivningsfirmaet Netplan har en registrering af taletidskort imidlertid været en stor hjælp for politiet i USA.

- ”Det betyder ikke, at man kommer kriminelles brug af telefoner til livs, men det gør opklaringen nemmere. Det viser erfaringer fra USA,” siger Torben Rune.

Læs også:
 - Taletidskort skal registreres

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

engelbrcht 08-07-2010 15:31:35

jeg kan ikke se at det skulle være for dyrt og besværligt, hvis du køber en cbb startpakke i en telekæden butik, skal du oplyse dit cpr nr. samt billede id, så der bliver du regeistreret, men bare ikke båndet til noget, så hvis et lavpris selskab kan gøre det, kan de store det også.

0 0
Per 10-07-2010 10:48:44

Dog kan jeg se du bruger ordet "SKAL".

Det er ikke korrekt, jeg arbejder ved telenor, (som som ejer cbb) og det er ikke noget vi SKAL. Det er kundens eget valg om de vil registreres, fordelen ved at registrere sig i butikken, er at man har mulighed for at vælge en kode til cbb.dk med det samme, samt at blive registreret, fremfor at skulle gøre det første gang man logger ind.

0 0

Om brug af cookies