Forbrugerrådet: Teleselskaberne slører priserne

Priserne for telefoni er uigennemskuelige, og branchen slører priserne overfor kunderne, mener Forbrugerrådet.

Forbrugerrådet: Teleselskaberne slører priserne

39 øre pr. minut løber med opmærksomheden i markedsføringen, mens opkaldsafgiften på 50 øre lever en mere skjult tilværelse.

Derfor ved mange kunder ikke, at en samtale på f.eks. to minutter, ikke har kostet de 39 øre i minuttet, men derimod 64 øre, og det er lidt for kreativt, mener Forbrugerrådet, ifølge Jyllands-Posten.

– “Det er en måde at sløre, hvad telefoniydelser koster. Man fokuserer opmærksomhed på minutprisen, og så hæver man den reelle pris overfor forbrugerne”, siger Martin Salamon, som er Forbrugerrådets teleekspert.

Torben Rune fra telerådgivnings-virksomheden Netplan mener, at 40 procent af alle mobilopkald er under 10 sekunder.

Med en minutafregnet pris på 39 øre og en opkaldsafgift på 50 øre, vil de 10 sekunders samtale koste 89 øre.

Læs også:
 – Se hvor meget du betaler i opkaldsafgift
 – Opkaldsafgiften giver milliarder til teleselskaberne
 – Ministeren vil stoppe opkaldsafgiften