Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Forsikringsselskab: iPhone 6S er mere hårdfør end Samsung S7

Forsikringsselskab: iPhone 6S er mere hårdfør end Samsung S7

Samsungs nyeste Galaxy S7 serie tåler vand, men alligevel er den ikke lige så hårdfør som Apples iPhones, konkluderer forsikringselskabet Squaretrade efter en stribe tests.

Foto: squaretrade

Det vil ske før eller senere, et øjebliks uopmærksomhed og smartphonen ryger en tur ned af asfalten eller klinkegulvet. Skærmen sprænges og ulykken er stor.

Til ulykkesfugle, eller dem der bare ønsker at undgå en kedelig oplevelse med en ødelagt telefon, udfører forsikringsselskabet Squaretrade rutinemæssige tests af netop smartphones holdbarhed, så du ved hvilken mobil du skal satse på hvis du skal en ekstra stærk telefon.

Sidste testemne i Squaretrades række af fire grundige test er Samsung nyligt udgivne Galaxy S7, en af de få toptelefoner i dag der kan bryste sig af være vandtæt. Men ifølge testene er den ikke nær så holdbar som Apples seneste iPhone 6S, der overhaler Samsung nye telefoner på alle fronter på nær vandtæthed.

Her klarer iPhone sig bedst

I Squaretrades test bliver iPhone 6S sat op mod både Samsung Galaxy S7 og S7 edge i fire discipliner: test af vandtæthed, holdbarhed mod småstød, holdbarhed mod voldsomme fald samt bøjelighed.

  1. Test - vandtæthed: Her klarer Samsung Galaxy S7 sig ubetinget bedst, qua sin vandtætte konstruktion. Testerne bemærkede dog, at lyden fra højtalerne blev permanent forringet efter 30 minutters dyk. Samme test totalskadede højtalerne i iPhone 6S som samtidig fik vandskadet skærmen. iPhone 6S Plus fejlede efter bare 10 minutter for til sidst helt at dø efter 24 minutter.
  2. Test – stødtest: Squaretrades ’TumbleBot’ test gik mindst ud over iPhone 6S, der klarede tørretumbler turen uden nævneværdige skader. Her fik både S7 og S7 Edge betydelige skrammer og skader på bagpanelet, mens iPhone 6S Plus fik baldret sin skærm totalt.
  3. Test – faldtest: I denne disciplin blev telefonerne tabt fra 1,8 meters højde for til sidst at lande på et asfaltsforotv. Her gjorde S7 Edge det bedst ved at overleve 7 fald, mod fire for den mindre S7’er. Ved forntal sammenstød med skærmen vendt nedad klarer S7 edge et enkelt tab før den splintredes, mens S7 skærmen opgav allerede ved første styrt.
  4. Test – bøjetest. Sidste forsøg måler telefonernes evne til at modstå at blive vredet ud af form. Her kunne både S7 og S7 Edge klare 50 kilos tryk før de deformeres, mens S7 døde ved et tryk på 77 kg.

iPhone 6S bedst, 6S Plus værst

Squaretrade konkluderer deres undersøgelse med ros til Samsung for at bringe et vandtæt design til markedet, men pointerer samtidig at både S7 og S7 Edge er modtagelige over for stød og knubs.

”Samsungs nye telefoner er imponerende i det våde element, men de kæmper for at holde sig på omgangshøjde med iPhonen, når det kommer til skærmens holdbarhed. Så det kan godt være, at S7 eller S7 Edge vil være en perfekt telefon til vandhunde, men os, der er ulykkesfugle eller bare almindeligt klodsede, skal stadig være lidt forsigtige med at tabe den eller tumle for meget rundt med den,” fortæller Squaretrades kommunikationsdirektør, Aileen Abaya.

Undersøgelsen afsluttes med karakteren 6 til Galaxy S7 Edge og 5 til Galaxy S7. Her scorer Apples iPhone 6S og 6S Plus henholdsvis 4 og 6,5. Bemærk at Squaretrades noterer smartphones fra 1 til 10, hvor 1 er stærkest mens 10 er mest skrøbeligt.

Du kan se telefontorturen udspille sig i aktion i Squaretrades video nedenunder:

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies