Forsker: Nyt batteri kan oplades på et minut
Amerikanske forskere fra Standford University har udviklet et nyt batteri, der kan bruges i bærbare computere og mobiler. Det særlige ved den nye opfindelse er muligheden for, at oplade batteriet på bare et minut, skriver Standford News.
Forskerne har fundet frem til et aluminiumsbatteri, der er bedre for miljøet end alkalinebatterier og mere sikre end lithiumbatterier, der lejlighedsvis går i brand.
Læs også: Forbrugerne ønsker tykkere smartphones med større batteri
Professor i kemi, Hongjie Dai hylder det som et gennembrud i batteriteknologien: ”Vi har udviklet et genopladeligt aluminiumsbatteri, der kan erstatte eksisterende enheder”
Det nye batteri fremhæves desuden for sin evne til at bøje, hvilket gør det egnet til brug i fremtidige bøjelige produkter.
Hvornår aluminiumsbatteriet er klar til at blive indbygget i kommercielle produkter giver forskerne dog ikke noget svar på.
Kilde: Stanford News