Først bedre mobildækning næste år

Kunderne vil først få glæde af Telia og Telenors netværksfusion i løbet af 2012.

Først bedre mobildækning næste år

Da Telia og Telenor for godt en måned siden annoncerede, at de ville slå deres to netværk sammen, kunne man tro, at dækningen hos de to selskaber, hurtigt ville blive bedre.

Men sådan forholder virkeligheden sig ikke. Telias kunder kan altså ikke bare sætte mobilen over på Telenors net (og omvendt), i områder hvor der ikke er dækning.

I stedet må kunderne vente indtil selskaberne fysisk begynder at lægge nettene sammen, hvilket sker inden for det kommende år.

– “Vi begynder arbejdet med opførsel af fælles master i første kvartal næste år. I praksis kommer det til at betyde, at hvis du før f.eks. havde tre master i et område hvor du talte i telefon, så vil du måske fremover have fem eller syv, og dermed en langt bedre dækning og måske også større kapacitet,” siger salgsdirektør Michael Bech i Telia.

Han fortæller, at der stadig kommer til at stå henholdsvis “Telia” og “Telenor” i displayet, og at afregningen fortsat vil ske hos det selskab, som man er kunde hos.

Samtidigt med netværkssammenlægningen bliver mange 2G-master opgraderet og udbygget til 3G – og 4G LTE dækningen udbygges ligeledes i samme operation.

Netværksfusionen forventes at være fuldt ud gennemført i løbet af 2012.

Læs også:
Overblik over Telia og Telenors nye netværk
Netaftale overvejes
Det betyder det nye netværk for dig
TDC frygter ikke Telia og Telenors samarbejde

Mere om Telia

Det tog ikke lang tid, temaet taget i betragtning, inden der kom nyt i sagen. mobilsiden fulgte op på sagen. 18/7/2011 blev historien fulgt op med en artikel med temaet Motorola Defy sælger ikke imponerende – Historien kan læses her. Du finder seneste nyt her.