Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Forstår kvinder sig på mobiltelefoner?

Forstår kvinder sig på mobiltelefoner?

Mobiltelefoner og anden teknik er sort snak for mange kvinder - er påstanden. Spørgsmålet er om det er korrekt. Derfor spørger jeg - kvinde til kvinde - er DU med?

I anledning af 100 året for kvindernes internationale kampdag bliver ligestillingen diskuteret livligt.

Men hvordan står det til, indenfor mobilverdenen?

Forstår kvinder i dag sig på mobiler og teknik? Eller har vi (sammen med de mænd, der ikke ved specielt meget om teknik) brug for at få forklaret nogen ting på en anden måde?

Mobiltelefonen er i dag hvermandseje, og Mobilsiden.dk vil gerne være noget for alle. 

40 procent kvinder

Når man skriver om mobiltelefoner, kan man nemt komme til at skrive meget teknisk og for "nørderne" - dem der allerede ved en masse om mobiltelefoner.

Ifølge vores brugerstatistik er fire ud af ti læsere her på Mobilsiden.dk kvinder. Men vi vil være sikre på, at vi får fortalt alle de historier, I synes er relevante, og på en måde så alle forstår dem.

Det skal komme alle dem til gode, som ikke er specielt teknikkyndige - mænd som kvinder.

Men også for dem, for hvem det ikke er specielt vigtigt, hvilke styresystem telefonen er født med, men mere, hvad den egner sig til.

Hjælp os

Derfor vil vi gerne opfordre jer til, at være med til at gøre Mobilsiden.dk bedre.

Er der nogen historier vi har glemt? Eller noget du gerne vil vide om mobiltelefoner, som du ikke finder svar på?

Send mig en mail på may@mobilsiden.dk, hvis du har forslag, tips eller idéer.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies