Første Android-udspil fra Nokia uden Microsoft

Nokia er ikke længere bundet til Microsoft, og nu kommer finnerne med deres første udspil til Android-verdenen

Første Android-udspil fra Nokia uden Microsoft

Fra nu af er det software, der er i fokus for Nokia, efter de har solgt mobilafdelingen til Microsoft, og første udspil til Android-verdenen er en launcher, der har fået navnet Z Launcher.

Læs også: Microsoft overtager haltende Nokia-forretning

Det er en launcher, som vil være intuitiv og give dig det, du skal bruge, når du skal bruge det. Intuitive launchere er ikke en ny ting, men med Z Launcher vil det være muligt at søge direkte på skærmen på tværs af kontakter, programmer og internetsøgning.

Lige nu kan man downloade en pre-beta version, hvis man har lyst til at prøve kræfter med Nokias launcher, men da det stadig er en meget tidlig version, er den ikke optimeret til alle telefoner.

Der, hvor launcheren virker bedst er Nexus 5, Galasy S3. S4 og S5, Moto X, HTC One og Sony Xperia Z1, så selvom Z Launcher vil køre på andre telefoner, vil oplevelsen sandsynligvis ikke være lige så god.