Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Første Apple Watch-opdatering tilføjer dansk sprog

Første Apple Watch-opdatering tilføjer dansk sprog

Det super-populære Apple Watch modtager nu den allerførste opdatering, som tilføjer dansk sprog som en af nyhederne.

Efter en lille måneds tid på markedet i en række udvalgte lande udsender Apple ifølge sin hjemmeside den første softwareopdatering, som bringer flere store nyheder med sig.

Hvis du er blandt mindretallet, der har valgt at importere et Apple Watch hjem til Danmark langvejs fra og savner dansk sprog i brugerfladen, vil denne opdatering formentlig bringe stor glæde.

Læs også: Nye videoer guider dig igennem Apple Watch

Opdateringen på 51,6 MB med versionsnummer 1.01 giver nemlig understøttelse for dansk sprog sammen med portugisisk, hollandsk, svensk, russisk, thailandsk og tyrkisk.

Om det er en indikation for, at Apple kan finde på at udvide tilgængeligheden af uret til netop Danmark i forbindelse med den kommende WWDC-event i starten af juni, vides dog ikke, men muligheden er der.

Sådan ser meddelelsen om den nye softwareopdatering ud (Foto: 9to5mac.com)
Sådan ser meddelelsen om den nye softwareopdatering ud (Foto: 9to5mac.com)

Forbedret ydeevne og rettelser af fejl

Foruden de tilføjede sprog introducerer opdateringen også en række forbedringer af ydeevnen på flere områder i uret. Det omfatter stemmestyringen, Siri, tilgængelighed-menuen og tredjepartspartsapps.

Læs også: Apple Watch slår ny bestillingsrekord

De fitnessrelaterede forbedringer omfatter bedre aflæsning af stående aktiviteter, bedre udregning af antal kalorier ved indendørs cykling og ved træning med romaskiner samt og bedre måling af distancer og hastighed under udendørs gang og løb.

Sådan installeres opdateringen

Du kan installere opdateringen direkte på uret, men Apple anbefaler ifølge AppleInsider, at den installeres, mens den tilsluttede iPhone er i nærheden. Uret skal helst tilsluttes opladeren og have minimum 50 % strøm, lyder anbefalingen også.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies